Inner Wheel, international organisation for kvinder, der gennem ægteskab eller nært slægtskab er knyttet til et medlem af en Rotaryklub. Organisationen har afdelinger i ca. 100 lande med i alt ca. 100.000 medlemmer. I Danmark er der oprettet 122 klubber med ca. 3200 medlemmer.

Faktaboks

Etymologi
Inner Wheel er engelsk og betyder ordret 'indre hjul', jf. Rotary "det roterende selskab".

Inner Wheels formål er at fremme international forståelse samt støtte humanitære opgaver, og organisationen har konsultativ status i FN.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig