fiskepleje

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

fiskepleje, foranstaltninger til forbedring af det rekreative og erhvervsmæssige fiskeri gennem ophjælpning af fiskebestande.

Den enkleste form for fiskepleje er udsætning af fisk. Fiskeudsætning betragtes dog i dag som symptombehandling af et uhensigtsmæssigt miljø. Derfor har man andre, mere indirekte fiskeplejeforanstaltninger såsom bekæmpelse af forurening i vandløb og søer, fjernelse af uønskede fiskearter som skalle og brasen, miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse, etablering af gydepladser ved udlægning af gydegrus for laks og havørred samt etablering af fiskepassager (trapper og stryg) for laks og havørred til gydepladser og anbringelse af ålepas til opvandrende glas- og sætteål. Den direkte fiskepleje i form af fiskeudsætninger er en opgave for fiskerimyndighederne, hvorimod de bredere miljøopgaver varetages af miljømyndighederne.

I Danmark er de første spor af sandsynligvis utilsigtede fiskeudsætninger fra 1500-t. Dengang opdrættede man til konsum karpe, karusse og suder i damme og vandhuller. Fisk fra disse anlæg må lejlighedsvis være undsluppet, idet det er det eneste, der kan forklare den nuværende udbredelse af arterne. Mellem 1800 og 1850 blev der udført en del overflytninger af helt og i et enkelt tilfælde heltling til søer, hvor arterne ikke tidligere fandtes. I 1878 blev sandarten indført til landet gennem udsætning i søer i Odense Å's vandsystem. Siden er den udsat i en lang række søer overalt i landet, og den betragtes i dag som en dansk fiskeart. Ved Tissø blev der i 1892 anlagt et klækkeri for geddeyngel, og klækkeriet solgte desuden geddeyngel til udsætning i andre søer landet over. I 1892 begyndte man ved Højer Sluse ved Vidå i Sønderjylland at opfiske de indvandrende glasål med det formål at udsætte ålene i søer med ringe bestand. De mange mølleopstemninger betød dengang som nu, at søer, der lå langt fra havet, ikke modtog nævneværdige mængder af naturligt opvandrende åleyngel.

Omkring 1760 lærte man i Tyskland teknikken til kunstig befrugtning af ørredæg. Her i landet blev metoden anvendt første gang i 1858 i forbindelse med indretning af en klækkeanstalt. I tiden herefter blev der foretaget adskillige yngeludsætninger i en lang række vandløb. Udsætningerne var ofte nærmest udhældninger under mottoet: "jo flere, jo bedre" og blev ofte foretaget uden hensyn til yngelens krav til opvækstvandløbet, og om der rent faktisk var et behov for udsætning. Fra 1930'erne blev de første biologisk korrekte planer for udsætning af ørredyngel udarbejdet. I 1948 blev elektrofiskeri taget i anvendelse, og man kunne lave en egentlig bestandsanalyse, dvs. en opgørelse af en vandløbsstræknings fiskebestand. Fiskene bliver indsamlet efter bedøvelse ved elektrofiskeri, de bliver talt og målt, og der tages evt. skælprøver til opdeling af bestanden i aldersgrupper (årgange); herefter udsættes fiskene igen. Principperne er stort set uændrede til i dag, hvor dog foruden yngel også ældre ørreder udsættes i vandløbene.

Et grundlæggende princip for fiskepleje er nu, at kun fiskearter, der hører naturligt til den danske fauna, må udsættes. Udsætningsmængden pr. arealenhed skal justeres i forhold til lokalitetens biologiske bærekapacitet, som vurderes ud fra undersøgelser. Udsætninger skal ske under populationsgenetiske hensyn. Når det drejer sig om laks og havørred, driver mange fiskeriforeninger lokale klækkeanstalter med æg fra moderfisk, der er opfisket i det pågældende vandområde.

Fiskepleje i ferskvand finansieres af private midler og midler fra fisketegn, i alt ca. 25 mio. kr. årligt (2005). De betydeligste udsætninger sker i vandløb med ørred både som yngel og ungfisk. Herudover udsættes laks nogle få steder, samt ål som glasål og sætteål. I søer udsættes ål, gedde, helt, sandart, karpe og krebs.

I saltvand finansieres fiskeplejen, som her ofte kaldes havpleje, af fiskelicensen, som er en ordning, der er pålagt fritidsfiskere. De betaler årligt hver 250 kr., i alt ca. 8 mio. kr. Havplejen har omfattet torsk, rødspætte, skrubbe, pighvar, helt, laks og ål. Resultaterne har ikke stået mål med forventningerne, og i dag (2006) udsættes kun ål, helt og lidt pighvarer.

Alle udsætninger gennemføres som et tæt samarbejde mellem fiskerimyndigheder og fiskeriforeninger.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
30/01/2009
Ekspert
GoRas
Oprindelig forfatter
GoRas
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki