Søgeteksten hæklemasker er blevet fremhævet i artiklen. Klik her, hvis du ønsker at fjerne søgeteksten fra artiklen.

hækling

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Hækling.

Hækling.

hækling, håndarbejde, der udføres med en nål, der har en krog i den ene ende. Hækling er formentlig en videreudvikling af tamburering, en form for broderi, der fremkommer, ved at trådløkker med en tynd krog trækkes op gennem et stof fastspændt i en ramme. Tamburering er en gammel orientalsk teknik, som vandt indpas i Europa i 1700-t. Hæklekunsten, som består i at forbinde garnslyngninger til en sammenhængende flade, kan i Europa ikke spores længere tilbage end til begyndelsen af 1800-t.

Hækleteknik

Hæklemasker er løkker, som trækkes gennem hinanden med nålen. Der er fire grundmasker: Luftmasker, der dannes, ved at garnet trækkes gennem en allerede dannet løkke; kædemasker, der dannes, ved at nålen stikkes ned i en opslagning af luftmasker og føres under arbejdsgarnet, der trækkes tilbage gennem maskeløkken og den løkke, der hænger på nålen; fastmasker, der dannes, ved at nålen stikkes ned i en maskeløkke, arbejdsgarnet trækkes tilbage gennem maskeløkken, slås igen om nålen, og der trækkes igennem de to løkker på nålen; og endelig stangmasker, der dannes, ved at garnet slås om nålen, som stikkes ned i en maskeløkke, hvorefter arbejdsgarnet trækkes igennem maskeløkken, igen slås om nålen og trækkes gennem de to første løkker på nålen, slås atter om nålen, og garnet trækkes igennem de sidste to løkker på nålen. Af disse grundmasker kan utallige variationer udvikles.

Historie

Industriens udvikling i midten af 1800-t. medførte på mange områder et ophør i fremstilling af håndarbejder, der indtil da var blevet udført til eget brug specielt i bondebefolkningen; også luksusvarer, som tidligere var blevet udført i hånden, kunne nu forarbejdes industrielt. Samtidig opstod imidlertid en interesse for det egnsprægede og nationale inden for håndarbejde. Thérèse de Dillmont (1846-90) udgav i Frankrig i 1884 Encyclopédie des ouvrages de dames (Leksikon for håndarbejde), som blev oversat til bl.a. engelsk, tysk, spansk og italiensk og i alt er udgivet i mere end 3 mio. eksemplarer. Denne højtbegavede kvinde, der var født i Wien, studerede, samlede og beskrev udførligt håndarbejder fra forskellige lande og tidsperioder. Modellerne kunne stamme fra museer eller private samlinger, men kunne også være designet af Thérèse de Dillmont selv eller hendes elever for dermed at inspirere til udøvelse af håndarbejde efter tidens behov. Værkets store udbredelse skyldtes ikke mindst, at Dillmont samtidig havde et nært forretningssamarbejde med det kendte garnfirma D.M.C. (Dollfus-Mieg et Cie) med hjemsted i Mulhouse, der var i stand til at levere garner i et utal af farver og kvaliteter, som opskrifterne krævede. Det store arbejde bag leksikonet viser den interesse, der lå i tiden for at bevare de overleverede håndarbejdsteknikker. Pga. mange andre bøger og tidsskrifter med aktuelle opskrifter var nu også borgerskabets kvinder i stand til selv at forsyne hus og hjem med håndarbejder, og hæklenålen, der så nemt kunne fremstilles i forskellige tykkelser til både finere og grovere garner, var et udmærket redskab til mange formål. Der blev hæklet praktisk beklædning til børn og voksne, puder og pøller i kraftig uld, sengetæpper og mellemværk i bomuld til hovedpuder samt lyseduge, småduge og bordskånere i fin hørtråd til beskyttelse af mahognimøbler for ikke at tale om hæklede efterligninger af kniplinger til fine kraver og undertøj.

Forskellige former for hækling

Med den enkle hækleteknik kunne man efterligne adskillige broderiformer, der tidligere havde været for kostbare for den almindelige befolkning, fx syede eller knyttede fileringer, der oftest har et kvadratisk net som grundlag. Mønstrene til filethækling eller nethækling kunne let kopieres fra broderimønstre tegnet på kvadreret papir. Hæklede stangmasker blev fx forbundet med luftmasker og kom til at danne et åbent kvadrat, mens et lukket kvadrat blev dannet af flere tætstillede stangmasker. Denne form for hæklede arbejder blev meget brugt til mellemværk o.l.

Af fremmed oprindelse kan nævnes tunesisk hækling, også kaldet hakning eller strikkehækling, hvor der arbejdes med en strikkepind med en krog for enden. Der hækles en række løkker op på pinden, hvorefter de hækles af, afhængigt af det ønskede mønster. Man kan i den teknik kun hækle fladt, og bredden er bestemt af pindens længde. Gimpning kræver et specielt redskab, der har form som en kraftig hårnål, hvor benenes afstand kan være fra 1/2 til 10 cm afhængigt af formålet. Garnet lægges skiftevis over nålens ben, og det samles med en hæklemaske.

Efter store omvæltninger, ikke mindst efter krige med efterfølgende stor fattigdom, kan håndværksteknikker, der måske før kun var blevet brugt i afsidesliggende egne, få fornyet interesse. Ofte igangsat via socialt engagerede kvinder kan en hjemmeindustri blive til stor hjælp for kvinder i nødstedte lande, og modeindustrien er altid en villig aftager. Da Irland omkring 1846 oplevede hungersnød pga. kartoffelsyge, blev der oprettet skoler, hvor både kvinder og børn kunne lære at hækle og derved producere enkle brugsgenstande til salg. Den simple hækleteknik blev her udviklet til den senere internationalt kendte irsk hækling, også kaldet guipure-hækling. Blomster og bladformer blev hæklet over en tyk indlægstråd for at skabe relief, og derefter blev de med udsøgt kunstnerisk fornemmelse hæklet ned på en gennembrudt hæklet netbund, såkaldt ajour-hækling. De førende modehuse og moden i det hele taget understøttede denne industri, der bestod til ind i begyndelsen af 1900-t.

I 1960'erne begyndte det tekstile håndværk for alvor at løsrive sig fra den traditionelle "skolelærdom". Overvejende kvindelige kunstnere begyndte at udforme tredimensionale hæklede arbejder i overdimensionerede former, ofte som frithængende skulpturer i forskellige fibre. For mange en befrielse, der også fik indflydelse på moden, og en udvikling, der gik fra inerti og tradition til frigørelse fra tidligere nødvendighed eller luksus.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
07/01/2011
Oprindelig forfatter
VLind
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki