Linnedsyning var oprindelig betegnelsen for de sy- og broderiteknikker, der knyttede sig til fremstillingen af undertøj og sengelinned. Denne form for tekstiler blev udbredt fra midten af 1600-tallet, og på dette tidspunkt var materialet udelukkende hør. Med til linnedsyning hørte syteknikker som stopning, lapning, navnemærkning, sømme og oplægninger. Produktion og vedligehold af husholdningstekstiler var et omfattende arbejde, og alt blev udført i hånden.

Linnedsyning som dekoration

Forskellige tiders mode har ladet dele af undertøjet være synligt for eksempel i halskanter og ved håndled. Derfor har man også gjort uhyre meget ud af netop de dragtdele og udsmykket dem med kunstfærdige broderier, blonder og kniplinger. Disse broderi- og syteknikker blev også kaldt linnedsyning.

Nye materialer

Efterhånden som bomulds- og silkestoffer blev udbredt til bredere kredse, blev ordet linned også brugt om disse materialer, og ordet blev derfor synonymt med hvide, fintvævede stoffer til sengetøj, undertøj og nattøj.

Færdigsyet linned og undertøj

I slutningen af 1800-tallet blev det almindeligt at købe færdigsyet sengelinned, og i begyndelsen af 1900-tallet blev maskinstrikkede stoffer, som oftest af bomuld, almindeligt udbredte. Bomuldsstrik blev hurtigt billigt og populært til under- og nattøj, men det krævede andre syteknikker, som ikke egnede sig til håndsyning eller husholdningssymaskiner. Færdigsyet undertøj blev hurtigt allemandseje, og linnedsyningens avancerede og tidskrævende teknikker mistede deres betydning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig