strikning - industriel strikning

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Strikning. Computerstyret, industriel strikkemaskine i færd med at fremstille ærmer, 1999. Denne maskine har kapacitet til 200 sæt fuldfashionerede ærmer i døgnet, dvs. med ud- og indtagninger, således at senere tilskæring kan undgås. Maskinen arbejder normalt i døgndrift, kun afbrudt af garnskift eller tekniske problemer, fx knuder på garnet.

I dag foregår industriel strikning på computerstyrede maskiner. Princippet i en strikkemaskine adskiller sig fra håndstrikning, ved at krumme nåle danner maskerne.

Nålene er anbragt ved siden af hinanden enten på en lige skinne eller i en cirkel. De kan bevæge sig op og ned individuelt eller samlet og danner masker ved at trække garn fra en spole gennem strikkemasken fra den forrige række.

I maskinstrikning skelner man mellem vævstrikning og kædestrikning. I maskinerne til vævstrikning, som betegnes strikmaskiner, arbejder nålene enkeltvis, og garnet indføres på tværs af varen ligesom ved håndstrikning eller som skudgarn ved vævning.

I maskiner til kædestrikning, kædevirkmaskiner, bevæges nålene samlet med garntilførsel i længderetningen fra kædebomme. Ved denne maskintype strikkes på langs af varen.

Strikmaskiner findes i forskellige udformninger. Fladstrikmaskinen har nålene anbragt på linje. Den fremstiller stoffer i varierende bredde med fast ægkant; disse kan så ketles (strikkes) sammen til fuldfashionerede varer. I rundstrikmaskiner, interlockmaskiner, ribmaskiner og strømpemaskiner sidder nålene i en rundkreds, således at varen bliver rørformet. Vrang-vrang-maskiner kan have nålene både i rundkreds og på linje.

Væv og strik kan kombineres i strikmaskiner ved at indføje ståtråde i kæderetningen og i kædevirkmaskiner ved at indføre skudtråde.

Der findes specialmaskiner til fremstilling af kniplingstyper til gardiner eller undertøj og jacquard-anordninger, oftest som karton- eller stålbånd, der kan anbringes på de fleste maskiner. Maskinernes finhed angives som regel i nåle pr. inch i tværretningen, ved cottonmaskiner dog pr. 1,5 inch.

Til hjemme- og hobbybrug findes flere strikkemaskintyper med forskelligt ekstraudstyr, herunder ribapparat, mulighed for computerprogrammering og med forskellige slæder til bl.a. kniplingsstrik.

Bindemønstre

Inden for strikning på maskine findes fire hovedgrupper af maskedannelser:

Glatstrik eller single jersey er fremstillet på én maskerække til fx damestrømper og T-shirts, således at man opnår ret- og vrangmasker på hhv. for- og bagside.

Ribstrik fremstilles på to maskerækker, hvor nålene på hver maskerække er forskudt for hinanden; stoffet har skiftevis ret- og vrangmasker på hver række, men kun retmaskerne er synlige, indtil stoffet trækkes sideværts; det bliver tværelastisk og kan anvendes til fx undertøj.

Vrang-vrang eller purl strikkes af dobbelte tungenåle i nålelejer over for hinanden; ret- og vrangmasker skifter, men kun vrangmaskerne er synlige på begge sider, indtil stoffet trækkes i længden; det bliver længdeelastisk og anvendes til fx yderstrik.

I interlock krydses trådene fra to maskerækker over for hinanden, hvorved der dannes to sammenhængende ribstoffer med retmasker evt. med forskelligt garn på hver side; dette stof kan strækkes, men bliver mindre elastisk.

Læs mere om strikning.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Strikning. Computerstyret, industriel strikkemaskine i færd med at fremstille ærmer, 1999. Denne maskine har kapacitet til 200 sæt fuldfashionerede ærmer i døgnet, dvs. med ud- og indtagninger, således at senere tilskæring kan undgås. Maskinen arbejder normalt i døgndrift, kun afbrudt af garnskift eller tekniske problemer, fx knuder på garnet.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
05/09/2012
Oprindelig forfatter
MBM
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki