• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

strikning - industriel strikning

Oprindelig forfatter MBM Seneste forfatter Redaktionen

Strikning. Computerstyret, industriel strikkemaskine i færd med at fremstille ærmer, 1999. Denne maskine har kapacitet til 200 sæt fuldfashionerede ærmer i døgnet, dvs. med ud- og indtagninger, således at senere tilskæring kan undgås. Maskinen arbejder normalt i døgndrift, kun afbrudt af garnskift eller tekniske problemer, fx knuder på garnet.

Strikning. Computerstyret, industriel strikkemaskine i færd med at fremstille ærmer, 1999. Denne maskine har kapacitet til 200 sæt fuldfashionerede ærmer i døgnet, dvs. med ud- og indtagninger, således at senere tilskæring kan undgås. Maskinen arbejder normalt i døgndrift, kun afbrudt af garnskift eller tekniske problemer, fx knuder på garnet.

I dag foregår industriel strikning på computerstyrede maskiner. Princippet i en strikkemaskine adskiller sig fra håndstrikning, ved at krumme nåle danner maskerne.

Nålene er anbragt ved siden af hinanden enten på en lige skinne eller i en cirkel. De kan bevæge sig op og ned individuelt eller samlet og danner masker ved at trække garn fra en spole gennem strikkemasken fra den forrige række.

I maskinstrikning skelner man mellem vævstrikning og kædestrikning. I maskinerne til vævstrikning, som betegnes strikmaskiner, arbejder nålene enkeltvis, og garnet indføres på tværs af varen ligesom ved håndstrikning eller som skudgarn ved vævning.

I maskiner til kædestrikning, kædevirkmaskiner, bevæges nålene samlet med garntilførsel i længderetningen fra kædebomme. Ved denne maskintype strikkes på langs af varen.

Strikmaskiner findes i forskellige udformninger. Fladstrikmaskinen har nålene anbragt på linje. Den fremstiller stoffer i varierende bredde med fast ægkant; disse kan så ketles (strikkes) sammen til fuldfashionerede varer. I rundstrikmaskiner, interlockmaskiner, ribmaskiner og strømpemaskiner sidder nålene i en rundkreds, således at varen bliver rørformet. Vrang-vrang-maskiner kan have nålene både i rundkreds og på linje.

Væv og strik kan kombineres i strikmaskiner ved at indføje ståtråde i kæderetningen og i kædevirkmaskiner ved at indføre skudtråde.

Der findes specialmaskiner til fremstilling af kniplingstyper til gardiner eller undertøj og jacquard-anordninger, oftest som karton- eller stålbånd, der kan anbringes på de fleste maskiner. Maskinernes finhed angives som regel i nåle pr. inch i tværretningen, ved cottonmaskiner dog pr. 1,5 inch.

Til hjemme- og hobbybrug findes flere strikkemaskintyper med forskelligt ekstraudstyr, herunder ribapparat, mulighed for computerprogrammering og med forskellige slæder til bl.a. kniplingsstrik.

Bindemønstre

Inden for strikning på maskine findes fire hovedgrupper af maskedannelser:

Glatstrik eller single jersey er fremstillet på én maskerække til fx damestrømper og T-shirts, således at man opnår ret- og vrangmasker på hhv. for- og bagside.

Ribstrik fremstilles på to maskerækker, hvor nålene på hver maskerække er forskudt for hinanden; stoffet har skiftevis ret- og vrangmasker på hver række, men kun retmaskerne er synlige, indtil stoffet trækkes sideværts; det bliver tværelastisk og kan anvendes til fx undertøj.

Vrang-vrang eller purl strikkes af dobbelte tungenåle i nålelejer over for hinanden; ret- og vrangmasker skifter, men kun vrangmaskerne er synlige på begge sider, indtil stoffet trækkes i længden; det bliver længdeelastisk og anvendes til fx yderstrik.

I interlock krydses trådene fra to maskerækker over for hinanden, hvorved der dannes to sammenhængende ribstoffer med retmasker evt. med forskelligt garn på hver side; dette stof kan strækkes, men bliver mindre elastisk.

Læs mere om strikning.

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. strikning - industriel strikning Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Historik