industriel strikning

Strikning - industriel strikning, I dag foregår industriel strikning på computerstyrede maskiner. Princippet i en strikkemaskine adskiller sig fra håndstrikning, ved at krumme nåle danner maskerne.

Nålene er anbragt ved siden af hinanden enten på en lige skinne eller i en cirkel. De kan bevæge sig op og ned individuelt eller samlet og danner masker ved at trække garn fra en spole gennem strikkemasken fra den forrige række.

I maskinstrikning skelner man mellem vævstrikning og kædestrikning. I maskinerne til vævstrikning, som betegnes strikmaskiner, arbejder nålene enkeltvis, og garnet indføres på tværs af varen ligesom ved håndstrikning eller som skudgarn ved vævning.

I maskiner til kædestrikning, kædevirkmaskiner, bevæges nålene samlet med garntilførsel i længderetningen fra kædebomme. Ved denne maskintype strikkes på langs af varen.

Strikmaskiner findes i forskellige udformninger. Fladstrikmaskinen har nålene anbragt på linje. Den fremstiller stoffer i varierende bredde med fast ægkant; disse kan så ketles (strikkes) sammen til fuldfashionerede varer. I rundstrikmaskiner, interlockmaskiner, ribmaskiner og strømpemaskiner sidder nålene i en rundkreds, således at varen bliver rørformet. Vrang-vrang-maskiner kan have nålene både i rundkreds og på linje.

Væv og strik kan kombineres i strikmaskiner ved at indføje ståtråde i kæderetningen og i kædevirkmaskiner ved at indføre skudtråde.

Der findes specialmaskiner til fremstilling af kniplingstyper til gardiner eller undertøj og jacquard-anordninger, oftest som karton- eller stålbånd, der kan anbringes på de fleste maskiner. Maskinernes finhed angives som regel i nåle pr. inch i tværretningen, ved cottonmaskiner dog pr. 1,5 inch.

Til hjemme- og hobbybrug findes flere strikkemaskintyper med forskelligt ekstraudstyr, herunder ribapparat, mulighed for computerprogrammering og med forskellige slæder til bl.a. kniplingsstrik.