fibre

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Fibre inddeles i hovedgrupperne naturfibre og kemofibre, der er en samlebetegnelse for alle regenererede, syntetiske og uorganiske fibre.

Naturfibre. Fra romertiden findes skriftlige kilder, som minutiøst beretter om fåreavl og uldfremstilling. Handel med uld har fra middelalderen haft stor betydning både økonomisk og politisk, og eksport af silkeprodukter til Nærorienten og Sydeuropa gjorde silke til en efterspurgt luksusvare.

Helt til ind i middelalderen var Egypten, hvorfra hørren sandsynligvis stammer, det vigtigste hørproducerende land. Hør er krævende at bearbejde og efterbehandle, og omsorgsfuldt behandlet har tekstiler af hør været en luksusvare.

Bomuld hører oprindelig hjemme i Indien, hvor man i årtusinder har kendt til at spinde den; den kom til Middelhavslandene omkring Kristi fødsel. Den vigtigste eksport af bomuldsstoffer fra Indien til Europa fra 1600-1800-t. bestod af trykte og malede chintzer og var den største tekstile eksport fra et enkelt land. I 1700-t. fik bomuldsdyrkning stor industriel betydning, og Nordamerika blev førende inden for bomuldsproduktion.

Læs mere om naturfibre og tekstilfremstilling.

Kemofibre. I forbindelse med den kemitekniske udvikling i slutningen af 1800-t. og begyndelsen af 1900-t. udvikledes de første regenererede fibre af nitrocellulose, der kaldtes kunstsilke; de første brugbare syntetiske fibre, fremstillet af polyvinylklorid, blev produceret i 1931, men det egentlige gennembrud kom ca. 1935 med udviklingen af de første polyamidfibre.

Syntetiske fibre fremstilles ud fra kemiske forbindelser, fx olie og naturgas. Handelsnavne som orlon, dralon, nylon og terylene fortæller ikke noget om, hvilket råmateriale tekstilet er fremstillet af. Syntetiske fibre har generelt højere slid- og trækstyrke end de naturlige fibre.

Siden 1960 er helt nye fibermaterialer udviklet inden for fx rumforskning og i forbindelse med større ingeniørarbejder. Forskning i nye materialer drejer sig om at opnå bl.a. øget styrke, temperaturstabilitet, fugttransport, fx i form af vanddamp, og desuden formindsket brændbarhed; fremstilling af miljørigtige og bæredygtige materialer har ligeledes høj prioritet. Inden for dagligtekstiler til beklædning og brug i hjemmet har æstetiske værdier betydning.

Læs mere om kemofibre.

Fibres mekaniske egenskaber

Tekstile garner og flader kontrolleres og vurderes på godkendte laboratorier (se tekstilprøvning). De kontrolleres bl.a. med hensyn til ... Læs mere om fibres mekaniske egenskaber.

Standardisering

En tekstil standard beskriver væsentlige dele af en vare eller den dertil knyttede arbejdsproces. Formålet er at opnå velfungerende produkter og sikkerhed mht. terminologi ... Læs mere om standardisering.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
29/09/2012
Oprindelig forfatter
KiTof
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki