• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fibre - standardisering

Oprindelig forfatter MBM Seneste forfatter Redaktionen

En tekstil standard beskriver væsentlige dele af en vare eller den dertil knyttede arbejdsproces. Formålet er at opnå velfungerende produkter og sikkerhed mht. terminologi.

Sådanne standarder stiller krav til egenskaber, fx brændbarhed, holdbarhed, styrke og ægtheder, formstabilitet, energiforbrug, emballering og genanvendelighed.

De kan vælges som aftalegrundlag eller foreskrives som ufravigelige. Internationale standarder udarbejdes efter åbent udvalgsarbejde, kompromis og konsensus af bl.a. ISO, International Organization for Standardization, og danske af DS, Dansk Standard, der også offentliggør dem.

DS kan udstede en produktcertificering efter vurdering af varens overensstemmelse med den etablerede standard og efterfølgende stikprøver.

Fra 1990'erne har miljøkrav medført, at der foruden godkendte standarder benyttes specifikationer, som ikke alene er nationale, men også valgt til fælles brug i distributionskæder.

Et eksempel er Øko-Tex® Standard 100, der sætter grænseværdier for stoffer, der kan være skadelige for forbrugeren, og den udvidede Øko-Tex® Standard 1000, der også sigter mod beskyttelse af produktionspersonale og det omgivende miljø samt beskæftiger sig med genbrug og bortskaffelse efter brug. Denne vurdering administreres i Danmark af Teknologisk Institut.

Læs mere om tekstiler eller om tekstilfremstilling.