Eva Rosenstand er et dansk broderifirma, som især er kendt for korsstingsbroderier i klare farver. Navnet Eva Rosenstand er fiktivt og ikke navnet på en person, der har eksisteret.

Firmaet blev grundlagt i 1958 af Jørgen Rosenstand (1919-2017). Familien Rosenstand ejede i forvejen også broderifirmaet Clara Wæver, som man havde erhvervet i 1953.

Broderipakken

Eva Rosenstand benyttede tegnede forlæg fra tidens populære tegnere til deres korsstingsmønstre. Firmaet udviklede også broderipakker, som gjorde det nemmere for både kunder og broderiforretninger. Tidligere skulle stof, mønster og ofte mange broderigarner samles i forretningen til den enkelte kunde – nu kunne man købe én pakke med det hele. Eva Rosenstand åbnede hurtigt butikker over hele landet og opnåede et stort postordresalg og eksport til udlandet.

I 1976 overtog Jørgen Rosenstand Clara Wæver, og de to firmaer videreførtes under navnet Eva Rosenstand Clara Wæver. I 2003 overtog og videreførte det danske broderifirma Permin, grundlagt i 1854, Eva Rosenstand Clara Wæver.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig