Skindbroderi er dekoration på skind og læder, der kan udføres i forskellige teknikker, fx applikation, udsmykning med pindsvinepigge, tin og fjer samt egentlige broderisting, bl.a. kæde-, kontur- og grensting. Skindbroderi kan udføres i hånden eller på maskine, evt. med trekantslebne (skind)nåle, som kan lette arbejdet.

På Grønland udfører man stadig en særegen, gammel form for skindbroderi, avittatbroderi, som består i, at meget tynde, farvede skindstrimler eller små skindkvadrater sys på arbejdet enten med senetråd fra fx ren eller sæl eller med fin sytråd.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig