Almuestoffer er vævede stoffer fra landbohjem, der blev fremstillet af specialister. Fra 1770'erne optræder den professionelt uddannede mandlige landsbyvæver. Almuestoffer var nyttestoffer, i begyndelsen fortrinsvis umønstrede, men i landbrugets opgangsperiode opstod i 1700-t.s slutning de mønstervariationer, der kendetegner vævekunsten fra landets forskellige egne. Materialerne var næsten udelukkende de hjemlige produkter uld og hør, mens bomuld og silke spillede en mindre rolle. Vadmel af uld, der regnes for det ældste dragttøj i Norden, udgør sammen med lærred (lavet af hør) og hvergarn (lavet af uld/hør) almuestoffernes grundstamme. De mønstrede stoffer blev brugt til dragter og sengeomhæng, stribet bolster og olmerdug til dyne- og pudevår og lærred til skjorter, særke og sengelinned. Stofferne repræsenterede en væsentlig økonomisk værdi og blev efter dødsfald registreret og fordelt på skiftet ligesom andre aktiver.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig