| Læs også |
|---|
| • vægtløftning • bodybuilding • styrkeløft Det er de mest læste artikler i emnet Øvrige sportsgrene |
| Til forsiden |
Vægtløftning. Danskeren Svend Olsen ved OL i Los Angeles 1932, hvor han vandt sølv i letsværvægtsklassen (indtil 82,5 kg). Svend Olsen løftede i alt 360 kg i trekamp (stem, træk og stød). I 1933 stoppede han sportskarrieren til fordel for arbejde i Cirkus Miehe.
vægtløftning, sportsgren, hvor der konkurreres om at løfte mest vægt på en vægtstang i en tokamp bestående af træk og stød. I træk foregår løftet i én bevægelse fra hugsiddende stilling med bred fatning på vægtstangen til stående stilling med strakte arme over hovedet. I stød løftes fra hugsiddende stilling med smal fatning på stangen; først løftes vægten op på skuldrene, derefter stødes den op på strakte arme. Man har tre forsøg inden for hver disciplin, og løftet skal gennemføres på 1 minut på en 4 m×4 m stor platform. Der er otte vægtklasser for mænd og syv for kvinder. Verdensrekorden i træk er 212,5 kg (mænd) og 135 kg (kvinder), i stød 260 kg/165 kg (2000).
Tidligere var også enarmsløft på programmet, og frem til 1972 kæmpedes ved mesterskabsstævnerne tillige i en tredje disciplin, stem. Flere gange har man været nødsaget til at eliminere bestående rekorder pga. mistanker om rekordindehavernes brug af dopingpræparater.
Stærke mænd har siden oldtiden optrådt på markeder og ved fester. Som sportsgren blev vægtløftning organiseret i slutningen af 1800-t. og kom på det olympiske program ved de første moderne lege i 1896; fra 2000 er vægtløftning for kvinder også olympisk disciplin. Officielt VM er afholdt siden 1922, for kvinder siden 1987. Internationalt er sporten organiseret i International Weightlifting Federation, stiftet 1905; Dansk Vægtløftnings-Forbund blev stiftet 1945 og har ca. 12.000 medlemmer i 38 foreninger (2010).
© Møllers-Grafisk Tegnestue/Hans Møller
Vægtløftning.
Danmark har haft få vægtløftere af international klasse, men fik i 1896 sin første olympiske mester i netop vægtløftning, Viggo Jensen (1874-1930). Svend Olsen (1908-80) satte flere verdensrekorder i begyndelsen af 1930'erne og vandt OL-sølv i letsværvægt 1932, Johan Runge (f. 1924) vandt EM i fjervægt 1949 og 1951, og Niels Petersen (1918-66) vandt EM i sværvægt 1949. Se også styrkeløft.
Bøger fra g.dk fundet ved søgning på vægtløftning
Føtalmedicinsk og gynækologisk ultralydsscanning henvender sig til sygeplejersker, jordemødre og læger, der i det daglige foretager ultralydsscanninger af gravide, herunder nak ... Læs mere
Cancer epidemiologi, risikofaktorer, sygdomsprofylakse, cellebiologi og spredning af kræft beskrives, desuden de store sygdomsgrupper, deres symptomer, diagnosticering og behandli ... Læs mere
© Møllers-Grafisk Tegnestue/Hans Møller
Vægtløftning.
Viser 2 af 2 billeder
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| 27122191.swf (17.05 kB) Vægtløftning. | Admin 06/03/2009 | |
| [+] 503035.801.svg (116.02 kB) Vægtløftning. | Admin 06/03/2009 |
© Gyldendal 2009-2010 - Powered by MindTouch Deki