Fra det lille podie overrækker FIFA-præsident Jules Rimet VM-pokalen til den tyske anfører Fritz Walter den 4. juli 1954 i Bern. I finalen havde Tyskland vundet 3-2 over favoritterne fra Ungarn.
Byline: Dpa/AP/Ritzau Scanpix.

FIFA. Værtskabet for FIFAs verdensmesterskaber i fodbold er forbundet med store pengesummer og reklame. I maj 2004 vandt Sydafrika med en smal margin til Marokko afstemningen om værtskabet for VM i fodbold 2010. Desmond Tutu og Nelson Mandela (med FIFA World Cup-trofæet) i jubel i Zürich, hvor afgørelsen fandt sted.

.

FIFA er det internationale fodboldforbund. Det blev stiftet den 21. maj 1904 i Paris. FIFA står for Fédération Internationale de Football Association. Pionérlandene var Frankrig, Danmark, Belgien, Holland, Sverige, Schweiz og Spanien.

Ludvig Sylow (1861-1931), der havde lært fodboldspillet at kende på Sorø Akademi, repræsenterede DBU og dansk fodbold.

Et fransk initiativ

Frankrig havde taget initiativet til det historiske møde. Fransk fodbold var indtil 1919 underlagt Union des Sociétés Françaises de Sport Athletigue, der sendte sin sekretær Robert Guérin (1876-1952) til mødet.

Pierre de Coubertin havde været generalsekretær for denne organisation og brugt den som administrativt udgangspunkt for at indføre de moderne olympiske lege.

Spanien, der ligesom Frankrig ikke havde noget nationalt fodboldforbund, sendte en mand fra Real Madrid CF til mødet i Paris. To år senere blev det besluttet, at kun nationale forbund kunne optages som medlemmer af FIFA. Robert Guérin, som på det tidspunkt også var cheftræner for det franske landshold, blev valgt som FIFA’s første præsident.

FIFA skaber VM-turneringen

FIFA. Den ukrainske angriber Andrej Sjevtjenko (f. 1976) løber fra Thomas Gravesen (f. 1976) i en kamp mellem Danmark og Ukraine om deltagelse i FIFA's verdensmesterskab 2006.

.

Guérin og FIFA’s målsætning var at styre den olympiske fodboldturnering, at arrangere en turnering om verdensmesterskabet, der var åben for alle spillere, også professionelle, samt at udbrede kendskabet til FIFA’s love og sørge for, at de blev efterlevet.

VM-slutrunden blev realiseret i 1930 i Uruguay og er stadig FIFA’s største indtægtskilde. Den er siden blevet afviklet hvert fjerde år – undtagen i 1942 og 1946 som følge af 2. Verdenskrig.

FIFA’s aktiviteter steg betydeligt i perioden fra 1974 til 1998, da brasilianeren João Havelange var præsident. Det skete med nye turneringer for kvindehold og med en række ungdomsturneringer samt nye former for fodbold.

Der er afholdt VM for U20-landshold (fra 1977) og VM i Futsal (fra 1989). Det første VM for kvindelandshold kom i 1991. Der har været VM for U17-landshold for drenge siden 1991 og for U17-piger siden 2008. Et VM for U19-kvinder blev spillet første gang i 2002, mens det første VM i strandfodbold (Beach Soccer) for mænd kom i 2005. VM for klubhold blev lanceret i 2000.

Anklager om svindel

Den 82-årige João Havelange taler den 7. juni 1998 ved åbningen af sin sidste kongres som præsident for FIFA.

Byline: Thomas Coex/AFP/Ritzau Scanpix.

Sepp Blatter var præsident for FIFA fra 1998 indtil 2015, da han blev suspenderet for otte år og idømt en bøde, anklaget for sammen med UEFA’s præsident Michel Platini at have svindlet med FIFA’s midler. Udelukkelsen blev i 2016 nedsat til seks år. Samme år blev Schweiz-italieneren Gianni Infantino (født 23. marts 1970) valgt som FIFA’s 9. præsident.

FIFA's præsidenter

Periode Præsident
1904–1906 Robert Guérin (Frankrig)
1906–1918 Daniel Burley Woolfall (England)
1921–1954 Jules Rimet (Frankrig)
1954–1955 Rodolphe William Seeldrayers (Belgien)
1955–1961 Arthur Drewry (England)
1961–1974 Sir Stanley Rous (England)
1974–1998 João Havelange (Brasilien)
1998–2015 Joseph Sepp Blatter (Schweiz)
2016– Gianni Infantino (Schweiz)

Daniel Woolfall, Rodolphe Seeldrayers og Arthur Drewry døde, inden deres embedsperiode udløb, mens Sepp Blatter blev afsat. Som afløsere for dem indtil den følgende kongres fungerede henholdsvis Cornelis Hirschman, Holland (1918-1921), Ernst Thommen, Schweiz (1961) og Issa Hayatou, Cameroun (2015-2016).

Striden om VM i Qatar

En alvorlig Sepp Blatter den 2. december 2010 da han i Zürich annoncerede, at Qatar skulle være vært for FIFA World Cup 2022.
Byline: Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix.

Fem nationer havde søgt om værtskabet for VM 2022: Australien, Japan, Qatar, Sydkorea og USA. FIFA’s eksekutivkomite på 24 medlemmer skulle træffe afgørelsen 2. december 2010. To af dem var inhabile. De øvrige havde én stemme hver.

Afstemningen var hemmelig. Det krævede mindst 12 stemmer for at vinde; altså mindst halvdelen. Efter hver runde blev det ansøgende land med færrest stemmer elimineret.

  • 1. runde: Qatar (11), Sydkorea (4), Japan (3), USA (3) og Australien (1).
  • 2. runde: Qatar (10), Sydkorea (5) USA (5) og Japan (2).
  • 3. runde: Qatar (11), USA (6) og Sydkorea (5)
  • 4. runde: Qatar (14) og USA (8)

Med en alvorlig mine og et tomt blik annoncerede Sepp Blatter, at Qatar havde vundet værtskabet for VM-slutrunden i 2022; som om han vidste, at sejren til den lille ørkenstat ville medføre et ekstremt kritisk på blik på FIFA, fodboldens ledere og processen op til valget. Mistanken om korruption hang i luften i salen i Zürich.

Qatar var kendt som et land med et anstrengt forhold til menneskerettigheder, manglende ligestilling, forbud mod homoseksualitet, pressefrihed som en utopi og med slavelignende vilkår for migrantarbejdere, der knoklede til lav løn i op til 50 graders varme om sommeren; en temperatur, der foranledigede FIFA til at flytte VM-slutrunden fra juni/juli til november/december.

17 af de 22 medlemmer i FIFA’s eksekutivkomité i 2010 blev siden bandlyst fra fodbold for at have taget imod bestikkelse.

Ny procedure for tildeling af VM

FIFA-præsident Gianni Infantino holder pressemøde i Doha den 19. november 2022 i forbindelse med VM i Qatar.
Byline: Sergei Bobylev/TASS/Ritzau Scanpix.

Nu er proceduren for tildelingen af en VM-slutrunde ændret. I stedet for FIFA Council – siden 2016 den officielle betegnelse for eksekutivkomiteen og nu med 37 medlemmer – skal de nationale forbund, deriblandt DBU, afgøre hvor slutrunden skal spilles.

FIFA – med hovedsæde i Zürich siden flytningen fra Paris i 1932 – har 211 medlemmer. Uanset landenes størrelse, indbyggertal og antal fodboldspillere har de én stemme hver. Det gælder også, når der skal vælges præsident. Næste gang er på FIFA’s 73. kongres den 26. marts 2023 i Kigali, hovedstaden i Rwanda, hvor Gianni Infantino ved udløbet af den officielle opstillingsfrist i november 2022 var eneste kandidat.

FIFA's økonomi

.

VM-slutrunden i herrefodbold er FIFA’s største indtægtskilde. Overskuddet for cyklussen 2015-18 omfattende VM i Rusland var 6,4 milliarder US dollars (ca. 43 milliarder danske kroner). FIFA forventer et tilsvarende overskud for 2019-2022, når regnskabet for VM i Qatar er gjort op. Indtægterne kommer hovedsageligt fra salg af tv-rettigheder og sponsoraftaler.

FIFA har det samme princip som UEFA: Det er arrangørerne, der dækker udgifterne i forbindelse med slutrunder og finaler, mens FIFA og UEFA tager sig af indtægterne. De to organisationer har siden EM 2016 og VM 2018 påtaget sig en enkelt udgift: kompensation til de klubber, der afgiver spillere til kvalifikationskampe og slutrunder. 87 procent af overskuddet investeres i aktiviteter og projekter, udvikling og uddannelse. Hvert af de 211 medlemslande modtager én million US dollars i en treårig periode. Denne udbetaling øges nu med en halv million dollars øremærket til fodbold for piger og kvinder.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig