AIK Stockholm er en svensk fodboldklub, der blev stiftet i 1891 i Stockholm. Klubben etablerede først en fodboldafdeling i 1896, men allerede i 1900 vandt den sit første svenske mesterskab. AIK Stockholm har siden 2012 haft hjemmebane på Sveriges nationalstadion, Friends Arena, der har plads til 50.000 tilskuere. Klubben har også afdelinger for bl.a. ishockey, bandy, floorball og håndbold.

Faktaboks

Også kendt som

Allmänna Idrottsklubben; AIK Fotboll

AIK Stockholms resultater

AIK Stockholm har vundet i alt 11 svenske mesterskaber, senest i 2018, og otte pokaltitler, senest i 2009.

  • Svensk mester (12): 1900, 1901, 1911, 1914, 1916, 1923, 1932, 1937, 1992, 1998, 2009, 2018
  • Svensk pokalmester (8): 1949, 1950, 1976, 1985, 1996, 1997, 1999, 2009

På europæisk plan har klubben deltaget en enkelt gang i gruppespillet i Champions League i sæsonen 1999/2000.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig