IFK Göteborg, Idrottsföreningen Kamraterna Göteborg, Göteborg, svensk fodboldklub, stiftet 1904 i Göteborg.

Klubben vandt sit første svenske mesterskab i 1908, da den sejrede i cupturneringen Svenska Mästerskabet og har siden vundet i alt 18 SM-titler, senest i 2007, dvs. 13 titler i Allsvenskan. Desuden har IFK Göteborg vundet syv pokaltitler, senest i 2015. Det gør den sammenlagt til en af de mest vindende svenske klubber nogensinde.

På europæisk plan er klubben den eneste skandinaviske klub, der har vundet en europæisk turnering, nemlig UEFA Cuppen i både 1982 og 1987. Sejren i 1982 blev yderligere sat i relief af, at klubben hele sæsonen bevægede sig på randen af en konkurs.

IFK Göteborg har fra 2009 haft hjemmebane på Gamla Ullevi, der blev opført på samme grund som det oprindelige Gamla Ullevi fra 1916. Det nye stadion har plads til 18.800 tilskuere og er også hjemmebane for Göteborg-klubberne GAIS og Örgryte IS.

Klubben har haft den danske målmand Kim Christensen (f. 1979) i truppen 2008-10.

IFK Göteborgs officielle hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig