Olympiakos FC, Olympiakos Football Club, Olympiakos Piraeus, græsk fodboldklub, stiftet 1925 i Piræus. Klubben er en af Grækenlands største og har vundet det græske mesterskab i alt 43 gange, senest i 2015, samt den græske pokalturnering 27 gange, senest i 2015. Det er den historisk set mest vindende græske fodboldklub.

Olympiakos FC var i 1959 den første græske klub, der deltog i en europæisk turnering, og har som bedste resultat en kvartfinaleplads i Europa Cuppen for pokalvindere i 1993 og i Champions League i 1999.

Olympiakos FC er kendt for sin trofaste og passionerede fanskare og har i alt over 80.000 betalende medlemmer (2010). Klubbens hjemmebane Karaiskakis Stadion i Piræus blev genbygget til OL 2004. Der er plads til 33.332 tilskuere.

Klubben har haft danskerne Bent Christensen (f. 1967) 1993-94 og Dennis Rommedahl 2010- i truppen.

Olympiakos FC's hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig