Zlatan Ibrahimović er en forhenværende svensk fodboldspiller, der i løbet af sin karriere spillede for bl.a. FC. Barcelona, Manchester United og AC Milan. I perioden 2001-2023 spillede han desuden 122 landskampe og scorede 62 mål for det svenske landshold. Zlatan Ibrahimović har rekorden for flest mål for Sverige; på klubplan vandt han over 30 trofæer.
Zlatan Ibrahimović var i hele sin karriere en målfarlig angrebsspiller med en enorm styrke, stor spilforståelse og en fremragende teknik. Han betragtes som en af verdens bedste fodboldspillere nogensinde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.