Mikkel Hansen
Mikkel Hansen i en kamp for Paris Saint-Germain 8. oktober 2017.

Håndbold er et indendørs boldspil mellem to hold a syv spillere inklusive målvogter. Hvert hold må desuden højst have fem udskiftningsspillere. Formålet er at score flest mål, og angriberne afleverer eller dribler med hænderne, indtil der opstår en mulighed for skud på mål. Bolden består af et læder- eller kunststofhylster og skal i oppumpet tilstand være kugleformet.

Der eksisterer også to udendørs former for håndbold, dels et spil med 11 spillere på hvert hold, dels et spil på en mindre bane, hvor der er syv spillere på hvert hold.

Regler

Håndbold.

.

Spillerne må kaste, gribe, stoppe, støde, slå eller bokse bolden vha. hænder, arme, krop, lår og knæ, og de må fastholde den i indtil tre sekunder samt bevæge sig højst tre skridt med bolden fastholdt. Hvis et hold ikke forsøger at etablere et angreb eller skyde på mål, dømmes passivt spil, som straffes med frikast til modstanderholdet.

Fysisk kontakt

Fysisk kontakt mellem spillerne er tilladt i håndbold. Hænder og arme må benyttes til at erobre bolden, og man må spærre for en modspiller med kroppen, også når denne ikke har bolden. Derimod er det forbudt at spærre eller blokere for en modspiller med arme, hænder eller ben, at skubbe eller trænge modspilleren ind i målfeltet og at rive eller slå bolden væk fra vedkommende.

Forseelser

Det er heller ikke tilladt at omklamre og fastholde en modspiller, at skubbe til vedkommende, at løbe eller springe ind i en modspiller (angrebsfejl), at spænde ben, at slå eller på anden måde bringe en modspiller i fare. Ved regelovertrædelser dømmes enten frikast eller straffekast.

Hvis overtrædelsen retter sig direkte mod modspilleren, gives der en advarsel eller en udvisning på to minutters spilletid. Grovere overtrædelser eller grov usportslig optræden straffes med diskvalifikation eller bortvisning.

Varighed

Spilletiden er for både dame- og herrehold med spillere over 18 år 2×30 minutter med 10 minutters pause; spilletiden i børne- og ungdomsspillernes kampe er kortere.

Spillets kvaliteter

Børn spiller håndbold
Børn spiller håndbold.

Håndbold indeholder mange kvaliteter både som pædagogisk middel i idrætsundervisningen og som idrætsgren i fritiden. Reglerne om fysisk kontakt tillader ikke voldelig adfærd, men de lægger op til, at den enkelte spiller tænker og handler offensivt, aggressivt og konstruktivt, fx er spærringer af en modspiller med kroppen, tacklinger og bolderobringer naturlige elementer i spillet.

En anden af spillets positive kvaliteter, der stemmer fint overens med børns fysiske og erkendelsesmæssige udvikling, er, at spillets tekniske elementer som fx at kaste, at gribe eller at aflevere er forholdsvis ukomplicerede.

Mange børn og især nybegyndere blandt unge og voksne finder imidlertid spillet særdeles vanskeligt. Det skyldes flere forhold. For det første er det pga. reglerne svært for mange begyndere at få succes med et af de mest fascinerende elementer i holdboldspil, nemlig at skyde på mål. I håndbold kræver dette en vis fysisk styrke, tekniske færdigheder samt mod til at forsøge at score mål. For det andet er målfelterne med til at begrænse den enkelte spiller og holdets taktiske bevægelses- og boldmønstre.

Håndboldspillet er i langt højere grad end andre holdboldspil retningsbestemt. Dette medfører, at det dels er vanskeligt at bevæge sig på mere end én måde på banen, hvis det skal blive til spil, dels at der må etableres en relativt fast arbejdsfordeling mellem spillerne.

Historie og udvikling

Håndbold blev opfundet i Danmark i slutningen af 1800-tallet. Løjtnant og lærer Rasmus Nicolai Ernst (1872-1937) i Nyborg udarbejdede i 1897 regler til et håndboldspil, men det er kaptajn i artilleriet (senere oberstløjtnant) Holger Nielsen (1866-1955), der oftest sættes i forbindelse med håndboldspillets oprindelse og udbredelse.

Som gymnastiklærer på Ordrup Latin- og Realskole (senere Ordrup Gymnasium) havde Holger Nielsen i 1898 forbudt sine skoleelever at sparke til bolden, inden han kom til time, men som en konsekvens heraf opstod der blandt drengene en boldleg, hvor udelukkende hænderne blev benyttet.

De første regler

Håndbold blev i 1903 demonstreret ved et idrætsstævne på Cykelbanen i Ordrup, i 1904 blev det spillet i forbindelse med et skoleidrætsstævne i Randers, og i 1906 udgav Holger Nielsen det første regelsæt om håndbold, Vejledning i Haandbold. Året efter blev den første egentlige kamp spillet i Helsingør mellem Ordrup Latin- og Realskole og Helsingør Højere Almenskole, hvor R.N. Ernst på det tidspunkt var ansat som gymnastiklærer.

11-mandshåndbold

11-mandsspillet blev omkring 1916-1918 af idrætspædagogen Frederik Knudsen udviklet til et indendørs spil med egne regler for skolebørn. I årene inden og umiddelbart efter 1. Verdenskrig blev håndbold dog kun i et mindre omfang spillet på danske skoler og ved skoleidrætsstævner. Spillets regler var konstrueret af mænd, og håndbold blev primært spillet af drenge og mænd.

Allerede fra begyndelsen blev spillet imidlertid opfattet som velegnet til piger, dog med mindre justeringer af reglerne. I 1917 skabtes i Berlin de første tyske 11-mandsregler for kvinder. I 1923 blev reglerne ens for begge køn. I denne periode blev håndbold som turnerings- og udendørsspil især udformet i Tyskland, hvor såvel kvinder som mænd tog spillet op.

Regelændringer

Siden spillets introduktion er reglerne blevet ændret meget. De første regler for spillet byggede på princippet om størst mulig udfoldelse under den enkelte spillers ansvar. Efterhånden som spillet blev mere og mere anvendt som indendørsspil, måtte der indføres forskellige regelændringer, dels for at beskytte inventar og dels for at begrænse risikoen for spillerskader.

Gennem de mange regeltilføjelser blev ansvaret for spillets korrekte gennemførelse overført fra spillerne til dommere og tidtagere. Hermed gled også de pædagogiske grundidéer om stor bevægelsesfrihed under spillernes eget ansvar ud, og de bærende elementer blev i stedet fysisk kontakt, tempo, konkurrence og underholdning.

Udbredelse

Håndboldspillet bredte sig fra skolerne til foreningerne. I begyndelsen af 1930'erne fik håndbold for alvor sit gennembrud i Danmark, og i 1933 skabtes et fælles internationalt regelsæt, som svarer til spillets nuværende form. Håndboldens organisationer er både internationalt og i Danmark udgået fra atletik.

Håndboldforbund

Det første internationale håndboldforbund, International Amateur Handball Federation, IAHF, blev stiftet på det internationale atletikforbunds kongres i 1928 i forbindelse med De Olympiske Lege i Amsterdam, primært med det formål at udarbejde ensartede regler for mark- og salhåndbold. Det nazistisk styrede forbund IAHF blev afløst ved et stiftende møde i København i 1946 af det nuværende International Handball Federation.

I Danmark blev håndboldspillet fra 1931 organiseret under en særlig afdeling af Dansk Atletik Forbund frem til stiftelsen af Dansk Håndbold Forbund, DHF, i 1935. Både blandt kvinder og mænd vandt spillet stor udbredelse i foreningerne på landet og i byklubberne. Begge køn spillede såvel indendørs som udendørs håndbold.

Syvmandshåndbold

I Danmark fik syvmandsspillet allerede i 1930'erne den største gennemslagskraft, sandsynligvis fordi dette spil var hurtigere, mere afvekslende og teknisk betonet, mere overskueligt og publikumsvenligt. Efterhånden blev det også facilitetsmæssigt lettere at komme til at spille indendørs i gymnastiksale og senere i forskellige typer af haller.

Danmarksmesterskabet

Siden 1937-38 er der blevet afholdt DM, de første år dog kun med hold fra øerne. Først i sæsonen 1946-47 blev der afviklet et DM for mænd med deltagelse fra hele landet; fra 1965-66 for kvinder.

Udendørs 11-mandsspil (markhåndbold), der blev spillet på en almindelig fodboldbane, målcirkler med radius på 11 m og fri dribling, var specielt populært i 1950'erne. Der blev afholdt DM 1947-59 i 11-mandsspillet; det sidste udendørs DM i syv-mandsspillet blev afviklet i 1972.

Organisering

Efter 2. Verdenskrig voksede antallet af organiserede håndboldspillere under DHF og nåede sit højdepunkt med mere end 163.000 aktive i 1985. Af disse var næsten 100.000 børne- og ungdomsspillere.

Håndbold er i Danmark organiseret under flere organisationer, bl.a. DGI, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, og Dansk Firmaidræts Forbund, DFIF.

Langt de fleste håndboldspillere er dog organiseret under Dansk Håndbold Forbund, der er det næststørste specialforbund under Danmarks Idræts-Forbund, DIF.

Internationale mesterskaber

Håndbold blev introduceret i olympisk sammenhæng ved en opvisningskamp ved OL i 1928. I 1936 kom 11-mandsspillet på programmet, men gled ud igen efter denne ene gang.

Ved OL i 1952 blev der spillet en opvisningskamp mellem Danmark og Sverige, men først i 1972 blev håndbold en permanent disciplin i form af syvmands indendørs håndbold for mænd.

Håndbold for kvinder blev en olympisk disciplin i 1976. Det første VM, såvel i markhåndbold som indendørs syvmandsspil for mænd, blev afviklet i 1938 i Tyskland.

Det første udendørs VM for kvinder blev spillet i 1949, mens det første VM blev afviklet indendørs i 1962. I 1994 blev der for første gang spillet om Europamesterskaberne for landshold såvel for kvinder som for mænd.

Håndbold har været domineret af europæiske nationer, især de østeuropæiske. Hos mændene har europæiske nationer haft monopol på såvel verdensmesterskaber som olympiske mesterskaber. Også hos kvinderne har VM været et rent europæisk anliggende, indtil Sydkorea i 1995 blev verdensmester. Sydkorea havde forinden vundet OL-guld i 1988 og 1992.

Landsholdets resultater

Kvindelandsholdet

Håndbold. Danmarks kvindelandshold lader sig hylde efter i 1996 at have genvundet EM. Fra venstre: Susanne Munk Lauritsen, Lene Rantala, Gitte Sunesen, Anne Dorthe Tanderup, Anja Byrial Hansen, Anja Andersen, Anette Hoffmann, Heidi Astrup, Tina Bøttzau, Gitte Madsen, Kristine Andersen, Mette Vestergaard, Marianne Florman, Tonje Kjærgaard, Camilla Andersen og anfører Janne Kolling.

.

At håndbold siden 1990'erne har været blandt de mest populære holdspil i Danmark, skyldes først og fremmest kvindelandsholdets store triumfer. Holdet blev kåret som Årets Sportsnavn i 1993, da de vandt VM-sølv i Norge, og i 1994, da de vandt EM i Tyskland. Disse resultater blev fulgt op med det første olympiske mesterskab og EM-guld i 1996 samt VM-guld i 1997. Trods trænerskifte i 1998 og udskiftninger på holdet fortsatte succesen med OL-guld i 2000, EM-guld i 2002 og for tredje gang i træk OL-guld i 2004.

Også på klubplan er det blevet til en række europæiske mesterskaber i kvindehåndbold, bl.a. Viborg HK's Champions League-sejr i 2006.

Herrelandsholdet

Ulrik Wilbek. En glad træner fejrer sejren over Slovenien ved EM i Norge i 2008.

.

Siden det første VM blev afholdt i 1938 i Tyskland, har danske herrelandshold, både på senior- og ungdomsplan, opnået mange gode placeringer. Nævnes kan VM-sølvmedaljen i 1967. Med Ulrik Wilbek som træner (2005-2014) fik herrelandsholdet gode resultater ved EM og VM: EM-guld i 2008 og 2012, EM-sølv i 2014, VM-bronze i 2007 og VM-sølv i både 2011 og 2013. Efter et trænerskifte til Guðmundur Guðmundsson (f. 1960) i 2014 opnåede holdet guld ved De Olympiske Lege i 2016, og med den tidligere landsholdsspiller Nikolaj Jacobsen som træner er holdet blevet verdensmester i både 2019, 2021 og 2023, ligesom det er blevet til sølv ved De Olympiske Lege i 2021 (udsat fra 2020 pga. coronapandemien) og bronze ved EM i 2022.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig