Springning (tidl. ridebanespringning) er den konkurrencegren, der tiltrækker det største antal ryttere. Dressur og military (hvori også dressur indgår) er discipliner, som kræver langt større rideerfaring.
I Danmark afholdes klub-, C-, B- og A-stævner foruden et par internationale stævner hvert år i dressur, military og ridebanespringning. Desuden afholdes tilsvarende stævner for ponyryttere.
Internationalt er konkurrencemønstret for de olympiske discipliner bygget op omkring De Olympiske Lege med verdensmesterskaber to år senere, altså også hvert fjerde år, mens Europamesterskaber afholdes ind imellem, dvs. hvert andet år.
Ponyryttere kan foruden springning, dressur og military også deltage i særlige ponylege, som er en holdsport for børn på ponyer, der ikke behøver at være specielt elegante eller højtspringende, men som er intelligente og villige til at samarbejde med deres rytter.
Rytteren bliver sat på adskillige opgaver i form af fx slalomridning, præcisionskast med bolde eller opsamling af genstande. Det hele foregår i højt tempo, mens rytteren sidder på ponyen, eller så hurtigt som muligt skal ned på jorden og op på ponyen igen.
Forbundet Dansk Varmblod arrangerer desuden egnethedstester for fireårige heste, mens Dansk Ride Forbund arrangerer championater som er åbne for alle avlsforeninger for hhv. fire-, fem- og seksårige heste, der konkurrerer ved særlige udtagelsesstævner. Vinderne samles i en finale hvert år.
Doping af heste var tidligere ret almindeligt, men det er forekommet yderst sjældent, siden der fra 1980'erne jævnlig er blevet taget dopingprøver. Til disse udtages normalt vinderen af større løb på væddeløbsbanen.
Der tages flere prøver i væddeløbssporten end i ridesporten; det skyldes såvel hensyn til hestene og ens konkurrencevilkår under løbet som hensynet til de tilskuere, der indgår væddemål ved løbene.
Som doping regnes behandling af hesten med den hensigt at skjule symptomer på sygdom eller skader, så den på baggrund af denne behandling kan bringes til start i konkurrence. Doping er også midler til at gøre hesten roligere på dressurbanen. Hvis hesten har ondt i muskler, sener eller led, bruges typisk midler mod gigt (Finadyne eller Buta) eller lokalbedøvende stoffer.
Oftest har medikamenter dog en anderledes virkning på dyr end på mennesker. Fx springer en hest ikke højere eller løber stærkere, hvis den er dopet, men bliver alene ophidset af narkotika. Epo har været forsøgt anvendt på heste, men med negativt resultat.
Andre ulovlige måder at fremme hestens præstation er, når en rytter forsøger at gøre sin springhest mere påpasselig med ikke at røre bommene, fx ved at smøre hudirriterende stoffer på hestens ben eller lægge tegnestifter under bandagerne. De tilstedeværende dyrlæger ved dopingkontrollerne sikrer, at dette ikke sker.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.