Saddeltøj.

.

Saddeltøj, fællesbetegnelse for saddel, hovedtøj og alt andet udstyr (fx dækkener og gamacher), som anvendes til en ridehest. Hovedtøjet er nødvendigt til at kontrollere hesten, mens man kan ride uden saddel.

Sadler

Polstrede sadler bygget over en saddelbom af træ udvikledes for ca. 2000 år siden. I middelalderen brugtes en saddel, hvor rytteren sad indesluttet mellem for- og bagsvidsel, som var meget høje og tvang ham til at sidde med strakte ben i stigbøjlerne. Nutidens engelske saddel, der stammer fra slutningen af 1700-t., er en allroundsaddel til jagt- og motionsridning. Dressur- og springsadler er variationer af denne. En westernsaddel er skabt til cowboyens lange arbejdsdage og har en høj, hvælvet forsvidsel med saddelknap til fastgørelse af kasterebet (lassoen). Hvor en væddeløbssaddel kan veje så lidt som 500 g, vejer westernsadlen let 15 kg. Damesadler, hvor ryttersken sidder med begge ben på venstre side af hesten og venstre fod i en stigbøjle, kendes fra middelalderen, men benyttes i dag kun til opvisninger.

Hovedtøjet

består af selve hovedstykket og et bid forsynet med tøjler. Der findes dog også hovedtøjer uden bid, fx hackamore, som er populært til springning. De tre typer af bid er trensebid, kandar, der består af bridonbid og stangbid, samt pelhambid. Trensebiddet er leddelt på midten. Kandar bruges til de sværeste dressurklasser. Bridonbiddet ligner trensebiddet, men er noget tyndere. Stangbiddet er forsynet med bjælker, i hvis nederste ende stangtøjlen er fastspændt; det virker som en vægtstang med en skumkæde (kindkæde), der spændes rundt om underkæben. Pelhambiddet er en kombination af trense- og stangbid. Trensebiddet kendes allerede fra den græske forfatter Xenofon, ca. 400 f.Kr. Se også hestesport og seletøj.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig