Faktaboks

Henrik Jørgensen

Henrik Høve Jørgensen

Født
10. oktober 1961
Død
26. januar 2019

Henrik Jørgensen var en dansk langdistanceløber, der deltog ved De Olympiske Lege i 1984 og 1988 og ved flere verdens- og europamesterskaber. Han betragtes som en af Danmarks bedste løbere nogensinde.

I 1985 blev Henrik Jørgensen nummer fem ved London Marathon i tiden 2:09.43. Dermed satte han en dansk rekord, som stadig er gældende. Rekorden var også nordisk rekord, indtil den i 2017 blev slået af den norske løber Sondre Moen (f. 1991).

Henrik Jørgensen var desuden indehaver af de danske rekorder på 5- og 10-kilometerdistancerne i perioden 1980-2000.

Henrik Jørgensen er forfatter til en bog om løbetræning, Løbeskolen (2006). Han var aktiv løber indtil sin død.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig