© Grand Prix Photo/Peter Nygaard
Michael Schumacher (tv.) og team-kammeraten Felipe Massa (f.1981), som netop har vundet grandprix'et i São Paulo, 2006.
Michael Schumacher, f. 3.1.1969, tysk racerkører, den mest vindende i formel 1-historien.
Efter bl.a. at have vundet det tyske formel 3-mesterskab i 1990 debuterede Michael Schumacher i 1991 i formel 1. Her overtog han efter Ayrton Sennas død i 1994 rollen som feltets hurtigste kører, og han vandt VM-titlen i 1994 og 1995 for Benetton-teamet. Efter skift til Ferrari i 1996 vandt han VM i 2000, 2001, 2002, 2003 og 2004. Da Schumacher stoppede efter 2006-sæsonen, havde han vundet 91 grandprix-sejre, og han er indehaver af alle betydende rekorder i formel 1.
Michael Schumacher annoncerede juli 2009 sit comeback til formel 1 og Ferrari-teamet, som erstatning for den skadede Filipe Massa, men han trak sig siden pga. en skade. I sæsonen 2010 meldte Schumacher sig imidlertid klar igen og stillede op for Mercedes GP-holdet.
Michael Schumachers officielle hjemmeside
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki