Terrænskydning, skydedisciplin, der specielt udøves i de nordiske lande, individuelt eller i hold, i øde og afspærrede områder, fx militære skydeterræner. Der skydes med langdistancegeværer samt sports- og grovpistoler mod udhuggede skiver eller faldfigurer placeret i terrænet på afstande, der er ukendte for deltagerne, 60-600 m (gevær) og 10-60 m (pistol); se skydesport. En tilsvarende disciplin, feltskydning, udøves inden for bueskydning.