fair play, (eng. 'ærligt spil'), inden for sport udtryk for de normer, som udøverne frivilligt og gensidigt accepterer som rådende for idrætskonkurrencen, og som ligger over den enkeltes egeninteresse. Begrebet indebærer ikke kun, at man søger at overholde reglerne, men omfatter også holdningen til og respekten for andre udøvere. Den Internationale Komité for Fair Play uddeler hvert år en pris til eliteudøvere eller -hold, som har optrådt bemærkelsesværdigt hensyntagende i deres sport. Det danske landskampspublikum fik i 1986 prisen for deres farverige og fredelige tilhængeradfærd.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki