Medlemstallene i de danske idrætsorganisationer dækker oftest antallet med medlemmer i de store idrætsorganisationer som for eksempel DIF, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) eller specialforbundene under DIF som for eksempel Dansk Boldspil-Union (DBU), DanskHåndbold eller Dansk Tennis Forbund. Medlemskaberne kan opgøres i antal medlemsforeninger og antal personlige medlemmer.

Antallet af medlemmer i idrætsorganisationerne har historisk været vigtige for sportens organisationer for at bruge for eksempel deres store offentlige støtte. Et højt medlemstal har været tegn på folkelig opbakning, stor udbredelse og at idrættens organisationer dermed levede op til den politiske målsætning om idræt for alle. Idrættens fokus på medlemstallet er for eksempel afspejlet i DGI og DIFs fælles vision 25-50-75 (Bevæg dig for livet), der blev lanceret i 2014. Målet var, at 50 % af den danske befolkning i 2025 skulle være medlemmer af en idrætsforening og 75 % være fysisk aktive.

Siden 1970'erne er antallet af idrætsudøvere, der dyrker idræt i træningscentre, i tilknytning til arbejdspladsen og i øvrigt uorganiseret, vokset. I stedet for medlemstal er fysisk aktivitet eller bevægelsesaktivitet blevet et mål for at vurdere, hvor aktive danskerne er. Bevægelsesaktivitet omfatter alt fra rengøring til at cykle på arbejde eller dyrke en form for sport i fritiden. I 2021 dyrkede 71 % af danskerne over 15 år en form for motion i fritiden. Mange gør det stadig sammen med andre, men ikke nødvendigvis i en idrætsforening.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig