Idræt - faciliteter, De første danske idrætsanlæg for den moderne idræt blev etableret i løbet af 1800-t. I forbindelse med skolegymnastikkens indførelse i 1814 blev der anlagt udendørs gymnastikpladser, og i takt med gymnastikkens udbredelse i skytteforeningerne og ved højskolerne blev der rundt om i landet bygget øvelseshuse.

I de større byer var fægte- og danseskoler sammen med hestesporten først til at lægge rum til idrætten. I 1888 fik cykelsporten som den første af de nye idrætter eget baneanlæg i Ordrup.

Kjøbenhavns Boldklub fik i 1893 som den første boldklub eget anlæg, Granen, med en fodboldbane og ti tennisbaner. De øvrige københavnske idrætsklubber eller foreninger måtte udøve deres aktiviteter på Fælleden.

I 1914 stod Danmarks første kommunalt støttede idrætsanlæg, Kjøbenhavns Idrætspark, færdigt. Anlægget bestod af Fælledklubhuset, Idrætshuset, fodbold-, atletik- og hockeybane. I Idrætshuset kunne der udøves gymnastik, brydning, boksning og dans.

I 1925 fik Danmark sin første svømmehal, bygget på initiativ af forstanderen på Gymnastikhøjskolen i Ollerup, Niels Bukh. I 1920 blev Aarhus Stadion indviet, og i løbet af 1920'erne bredte idræts- og stadionbyggeriet sig over det ganske land; frem til 2. Verdenskrig fik stort set alle by- og landkommuner et udendørs idrætsanlæg, hvoraf hovedparten blev opført og administreret af kommunerne.

I 1930'erne blev også de første badmintonhaller opført. I løbet af 1960'erne og især i 1970'erne opførtes med nærmest eksplosiv hast indendørsanlæg over hele landet. Idrætshaller til badminton, håndbold, tennis, volley- og basketball samt svømmehaller muliggjorde idrætsudfoldelse i en hidtil ukendt målestok, og antallet af idrætsanlæg i forhold til indbyggertal blev det højeste i Europa.

Samtidig begyndte man at anlægge trim- og motionsstier, og især i 1980'erne og 1990'erne har der været en vækst i antallet af golfbaner og lystbådehavne. For at sikre fortsat idrætsbyggeri og renovering af eksisterende idrætsanlæg etablerede idrættens organisationer i samarbejde med Kulturministeriet i 1994 Lokale- og Anlægsfonden, der for midler fra idrætten og ministeriet også har til formål at sikre arkitektonisk nyskabende projekter inden for idræts-, kultur- og fritidslivet.

Læs videre om idræt generelt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig