Idrætshøjskoler, folkehøjskoler med vægt på gymnastik og idræt. Der er 12 idrætshøjskoler i Danmark (2015).

Idrætshøjskolerne er selvejende institutioner med bestyrelser, hvis repræsentanter ofte kommer fra det lokale foreningsliv og Danmarks store idrætsorganisationer. Skolerne hviler på et individuelt værdigrundlag, som skal fremgå af skolens website. Skolernes kursusplan udbyder lange kurser af op til 43 ugers varighed, mens en stigende del udgøres af korte kurser. Kursusperioderne tilpasses uddannelsessystemets. Kursusdeltagelse kræver ikke specielle færdigheder, og afsluttede kurser giver ikke idrætskompetence til uddannelse og erhverv.

Den første idrætshøjskole, Gymnastikhøjskolen i Ollerup, blev oprettet i 1920 af Niels Bukh. Oprindelig bidrog skolerne til at dække behovet for ledere og trænere i det danske foreningsliv, men med fremvæksten i foreningsidrættens egne kurser forsvandt behovet for lederuddannelser, og et personlighedsudviklende sigte vandt frem.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig