Karen-Margrethe Harup, 20.11.1924-19.7.2009, dansk svømmer med 30 danske mesterskaber bag sig; verdensmester i 4x100 yards i 1943 og vandt OL-guld i 100 m rygcrawl, sølv i 400 m crawl og 4x100 m fri 1948. Var desuden tredobbelt Europamester på de samme distancer 1947; stoppede karrieren 1949 og var derefter svømmelærer i København. Hun blev i 1975 som den 3. dansker optaget i svømmesportens Int. Swimming Hall of Fame i Fort Lauderdale, Florida.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.