tennis - historie og organisation

© AP/A. Butler

Tennis. Slagudveksling ved nettet i finalen i damedouble i Wimbledon 2000. Med ryggen til kameraet ses Venus Williams (tv.) og Serena Williams, der i to sæt besejrede Julie Halard-Decugis (tv.) og Ai Sugiyama. Mens man i single, især som servemodtager, oftest spiller fra baglinjen, er alle fire spillere i double som regel placeret ved nettet efter serven, hvilket kan resultere i heftige slagdueller; doublespecialister har derfor udpræget god placeringsevne og lynhurtige reflekser.

Den tidligste form for tennis var jeu-de-paume, der opstod i Frankrig; i England blev det til real (eller royal) tennis. Fra at slå bolden med håndfladen gik man i 1400-t. over til at bruge bat eller en slags blødt opstrenget ketsjer. Moderne tennis lanceredes ca. 1875 i Storbritannien og slog hurtigt an. I 1877 blev den første officielle turnering med stort set samme regler som i dag holdt i Wimbledon af The All England Croquet Club, som føjede Lawn Tennis til klubnavnet. I 1881 afholdtes de første mesterskaber i USA (US Open), og hurtigt fulgte andre nationer efter. I 1913 stiftedes ITF, International Tennis Federation.

Indtil 1920'erne var tennis officielt en ren amatørsport, og spillet var med ved De Olympiske Lege 1896-1924. I 1926 indførtes pengepræmier i USA; den store franske spiller Suzanne Lenglen gik over til professionalismen, og den første professionelle organisation stiftedes i 1927. I de følgende 40 år spillede de professionelle spillere i omrejsende trupper, der rekrutterede de bedste amatører, bl.a. en række Wimbledonmestre. Men de kunne ikke deltage i de store turneringer. I 1967 var det imidlertid for mange officials et voksende problem, at såkaldte amatører krævede penge under bordet. Det britiske amatørforbund vedtog at åbne sine turneringer for alle spillere fra 1968. Andre nationer og ITF følte sig presset til at følge efter. Det førte til pengepræmier – fra 2000 pund til Wimbledonmesteren i 1968 til over 1 mio. pund i alt til vinderne af herre- og damesingle i 2005 – og den hastigt voksende offentlige interesse. Således fordobledes antallet af tennisspillere på verdensplan 1968-90, i Danmark firedobledes tallet. I 1972 stiftedes spillernes fagforeninger ATP, Association of Tennis Professionals, og den tilsvarende WTA, Women's Tennis Association.

De vigtigste tennisturneringer er i dag foruden Wimbledon og US Open French Open (1891, åben turnering siden 1925) og Australian Open (1905); en sejr i alle fire mesterskaber inden for et år betegnes Grand Slam®. Landsholdsturneringen for mænd, Davis Cup, blev afholdt første gang i 1900, Fed Cup for kvinder i 1963.

I Danmark spilledes de første tenniskampe i 1883, og fra 1889 holdtes årlige turneringer (KBs åbne mesterskaber). I 1904 indførte DBU de første Danmarksmesterskaber, i 1920 stiftedes Dansk Tennis Forbund, DTF, og i 1921 var Danmark både vært for et VM-stævne (indendørs) og et af blot 11 lande, som deltog i Davis Cup. I 2005 havde DTF ca. 67.000 medlemmer fordelt på ca. 300 klubber. Store danske tennisnavne er Sofie Castenschiold (1882-1979), der vandt OL-sølv i damesingle 1912, og Kurt Nielsen, der to gange nåede singlefinalen i Wimbledon (1953 og 1955). De bedste danske placeringer i single på verdensranglisten (taget i brug 1973) er Tine Scheuer-Larsen (f. 1966) med nr. 34 i 1986 og Kenneth Carlsen med nr. 41 i 1993.

Læs mere om tennis.