Kuppeltelt slået op ved bredden af en skovsø.

.

Telt, transportabel bolig af bark, skind, vævet stof, nylon, plastic e.l., der udspændes enten vha. selvbærende træskelet eller vha. stænger og barduner fastgjort til pløkke eller sten.

Teltet blev oprindelig brugt som bolig af jæger- og nomadefolk, men anvendes i dag til en lang række formål. Arkæologiske fund i Europa daterer de første telte til ca. 12.000 f.Kr.

For beduiner i ørkenområder er teltets hovedformål dels at skabe skygge for den stærke sol om dagen, dels at holde på varmen om natten. Beduinteltet består oftest af vævet dug af gedehår, udspændt mellem træstokke.

I Nordamerika har indianerne anvendt to typer telte, den kegleformede tipi og wigwamen, som i facon minder om den centralasiatiske jurte og den patagoniske toldo. Disse er hyttelignende konstruktioner af bøjede træstokke. I Nordskandinavien og Sibirien har samerne anvendt lavvoen, et kegleformet telt med dug af birkebark eller skind, båret af træstokke. I kolde egne har det været nødvendigt med opvarmning vha. bål, og et hul i toppen sørgede for, at røg blev ledt ud.

Teltet har siden antikken i vid udstrækning været anvendt militært i lette udgaver, der var nemme at transportere og hurtige at rejse. Fra sidste del af 1900-t. er store telte især blevet brugt til nødlejre, hvor hurtigt ly skal kunne etableres til indkvartering, madlavning, sygepleje, administration m.m. Disse telte på ca. 50-100 m2 er som regel husformede og består af lærred, trukket over en rørkonstruktion i enten stål eller aluminium.

En tilsvarende konstruktion, men noget mindre og med højere komfort, har siden 1960'erne været anvendt i villateltet til campingbrug. Endelig bruges letvægtsteltet i forbindelse med camping og friluftsliv, fortrinsvis til ganske få personer. Der produceres i dag mange forskellige typer, fx spids-, pyramide-, tunnel- og iglotelte i mange størrelser, vægt- og prisklasser.

Indtil ca. 1980 bestod et typisk letvægtstelt af et vand- og vindtæt yderlag og et ophængt indertelt i bomuld med fast, vandtæt bund. Denne konstruktion hindrede kondens og gav en vis varmeisolering pga. luftlaget mellem inder- og ydertelt. For at reducere vægten kan nyere telte bestå af en enkelt teltdug, fx GORE-TEX®.

Sort telt

Sorte telte er en særlig telttype med mørk dug af vævede stofbredder af gedehår; evt. iblandet fåre- eller kameluld. Teknisk er de barduntelte, der til forskel fra telte med selvbærende skelet først står, når teltdugen vha. barduner fæstnet til jorden er udspændt med teltstokke.

Sorte telte flyttes let på pakdyr og er i forskellige udformninger det almindelige nomadetelt i Nordafrika og Mellemøsten samt i Tibet, hvor de fremstilles af yakhår. Telttypen formodes udviklet i 1000-t. f.Kr. i forbindelse med dromedarnomadismen. Den mørke, svære dug beskytter mod Solen og bliver under regn tæt ved sammentrækning. Se også nomader.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig