Grønlands Spejderkorps, Kalaallit Nunaanni Spejderit Kattuffiat, børne- og ungdomsorganisation stiftet i 1973; den eneste spejderorganisation i Grønland. Spejderidéen introduceredes dog allerede i 1943 i Grønland. De ca. 2000 medlemmer (1996), der bærer en mørkeblå anorak og et ternet tørklæde som uniform, udøver spejderaktiviteter, som er knyttet til den grønlandske natur, fx udnyttelse af og overlevelse ved hjælp af naturens resurser. Grønlands Spejderkorps har et nært samarbejde med de danske spejderorganisationer, og korpset er tilknyttet verdensspejderorganisationerne WAGGGS og WOSM. Se også spejderbevægelsen.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki