krydsogtværs

© Det Kongelige Bibliotek

Krydsogtværs. Danmarks første krydsogtværs, bragt i Berlingske Tidende den 21.9.1924. Opgaven, der var konstrueret af Julius Magnussen, er i den klassiske form med de sorte felter placeret i et symmetrisk mønster. Spørgeordene står opstillet i to kolonner, vandret og lodret, med talhenvisninger til figuren.

krydsogtværs, (efter eng. crossword puzzle), krydsord, ordgådeopgave; i en figur af sorte og hvide felter udfyldes de hvide med bogstaver, der sammensat og krydsende hinanden vandret og lodret danner ordforklaringer eller synonymer til de opgivne spørgeord.

Der er fundet krydsogtværslignende opgaver på mure fra antikken, bl.a. på Kreta og i Cirencester i England. Enkle former for ordkvadratopgaver for børn dukkede op i England og USA i 1880'erne, men først i 1913 udvikledes den form, som kendes i dag. Den første krydsogtværs for voksne var lavet af amerikaneren Arthur Wynne og stod i boulevardavisen The New York Worlds ugetillæg Fun 21.12.1913. Den første danske blev bragt i Berlingske Tidendes søndagstillæg 21.9.1924.

I årene efter 1. Verdenskrig bredte krydsordet sig som en dille over hele verden og er nu et meget udbredt tidsfordriv. Næsten alle aviser og ugeblade har krydsordsopgaver, der udarbejdes af kreative, men oftest anonyme konstruktører. Endvidere udgives computerspil og specialblade med krydsord og andre ordgåder foruden særlige ordbøger og leksika, og krydsordsopgaver har fundet vej til tv-shows. Det udbredte spil scrabble er også et krydsordsspil.

I modsætning til de fleste andre hobbyer og på trods af sin store udbredelse er krydsord en helt uorganiseret fritidssyssel. Hverken i Danmark eller i andre lande findes der krydsordsforeninger af betydning. Bladenes præmier til krydsordsløserne er som regel af ubetydelig størrelse; krydsord er i princippet ikke konkurrencepræget — der er ingen vindere og ingen tabere.

Krydsordsopgaverne har udviklet sig meget siden den første i 1913 og findes i mange varianter og sværhedsgrader. Blandt varianterne er anagram-, tema-, citat-, dobbelt- og kodekrydsord; krydsord kan også bruges i sprogundervisning.

Ordforrådet i krydsogtværsopgaver er rituelt, konservativt og fuldt af traditioner og normer. Hver konstruktør har sin egen stil, men der er en række standardnormer, som følges i de allerfleste krydsord.