fest

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Fest. Den buddhistiske nytårsfest Losar falder i februar-marts måned omkring nymåne og varer i flere dage. Man hænger små flag med bønner op og går derefter i optog, hvor der bl.a. kastes med ristet bygmel. Festen fejres også i klostrene og senere privat i hjemmene. Her i en tibetansk bydel i Kathmandu, Nepal. Th. ses en stupa.

fest, almindelig betegnelse for markering af begivenheder eller tidsafsnit, som religiøst eller socialt er betydningsfulde. Ved en fest brydes den daglige livsrytme, og den daglige adfærd udskiftes med ritualbestemte handlinger med et højtideligt eller muntert præg. Som periodisk tilbagevendende fungerer fester som en elementær inddeling af tiden, der modvirker indtrykket af tidens uigenkaldelighed og fremmer oplevelsen af tid som en stadig gentagelse af livsfornyende højdepunkter.

Fester kan fejres i mange forskellige kredse, fra nær familie og gode venner eller kolleger til hele samfundet. Festen udgør en social organisation, der afspejler og i nogle tilfælde forstærker de relationer, som findes imellem dem, der deltager i festen, og dem, der er udenfor. Der er til mange fester knyttet bestemte traditioner, som for de implicerede medfører en særlig opførsel, særligt tøj og særlig mad. Til private danske fester indgår fx foruden rigelig mad og drikke også lejlighedssange, skåler og taler samt dans og musik. Den samme fest kan være forskelligt udformet, afhængigt af klima og lokal eller national tradition.

Ordet fest kommer af latin festum 'fest, festlighed'.

Nogle fester følger årets rytme eller fejrer historiske og religiøse begivenheder i fortiden; de udtrykkes i en festkalender, hvor bestemte datoer er afsat til bestemte fester. Et andet kronologisk system er forløbet igennem et menneskeliv.

Årets fester

Årets fester markerer dels det nye år, dels årstidernes skiften. De fejres i alle kulturer og har ofte rod i disse kulturers mytologi. I oldtidens Babylonien ca. 1800 f.Kr. fejredes nytårsfesten, akitu, ved forårsjævndøgn. Året måtte genskabes, hvorfor Marduk, den højeste gud, på ny måtte kæmpe med Tiamat, urhavets herskerinde, af hvis flækkede krop han skabte himmel og jord, dramatisk fremført med skabelsesmyten, Enuma elisj ('dengang, da foroven'). Også kongen blev inddraget, idet han midlertidig berøvedes sine værdighedstegn, blev ydmyget og reduceret til nøgen menneskelighed.

Årstidernes skift har et tilsvarende præg af skæbne og udfordrer derfor mennesker til at spille med. Et typisk eksempel er hinduismens farverige forårsfest, holi, der fejres omkring 1. marts. Festmyten skildrer den kvindelige vinterdæmon, Putana, der i menneskeskikkelse dier børn ihjel, indtil hun når til Krishnas fødeby. Krishna dier blodet ud af hende, så vinteren dør, og foråret indvarsles. Festen fejres over tre dage med bål til Putanas kremering, mens børn og unge løber rundt i gaderne og sprøjter vandfarver på alle forbipasserende til frugtbarhedens fremme. En særegen europæisk forårsfest var anthesterierne ('blomsterfesten') i det gamle Grækenland ved vinterstormens ophør og det begyndende løvspring. Festens gud var Dionysos, og festens anledning var den færdigt lagrede vins åbning og indvielse (se attiske fester).

I Norden fejredes i oldtiden fire store årlige fester: vårfesten, midsommerfesten, høstfesten og midvinterfesten. Elementer af vårfesten kan genfindes i vore fastelavnsskikke, majfester og sommer i by-fester. I forbindelse med fastelavnsoptogene foregik der også i Danmark en symbolsk kamp imellem vinteren og sommeren. Midsommerfesten var i oldtiden henlagt til august måned, men den blev i forbindelse med kristendommens indførelse flyttet til sankthansaften i juni. Høstfesterne, der mange steder gradvis er forsvundet i de sidste årtier af 1900-t., var tidligere både takke- og arbejdsfester og fester, der skulle markere overgangen til vinteren. Ved midvinterfesten, som altid har været årets største fest, fejrede man, at Solen havde vendt og igen steg højere på himlen. Se også solhvervsfester, majskikke, midsommerskikke, høstskikke og nytårsskikke.

Historisk og religiøst bestemte fester

Historisk og religiøst bestemte fester markerer og fejrer grundlæggende religiøse og politiske begivenheder i fortiden og aktualiserer dem derved.

De religiøse fester er begrundet i religionsstifterens liv og grundlæggende indsats som fastlagt i den religiøse kalender, men ofte lokalt forbundet med oprindelige festtider. Den mest farverige fest i den buddhistiske verden er Dalada Maligawa Perahera ('processionen fra tandens tempel') i Kandy på Sri Lanka. Det relikvie, der fejres i Esalamåneden (juli-august), er Buddhas venstre hjørnetand, der siden 1775, efter en 2000-årig broget historie på øen, har været opbevaret i det dertil byggede tempel. I forvejen var Esala en festmåned, centreret om esalatræet, hvis hvide saft sikrede frugtbarhed.

Jødedommens fester er mindefester, der aktualiserer skelsættende begivenheder i Israels historie; men de har alle rod i oprindelige høstfester. Vigtigst er påsken, helliget Israels udfrielse af slaveriet i Egypten og derfor en glædesfest.

De kristne fester er bestemt af Bibelens beretninger. Påske og pinse er de centrale og kan spores tilbage til 100-t., mens selvstændige fester for Jesu fødsel først kendes fra 300-t. med kirkens dominans i Romerriget. Da dag og årstid for Jesu fødsel var usikker, blev fødslen henlagt til den 25. december, som i forvejen var festdag for den uovervindelige sol, dies invicti solis. Med kirkens komme til Norden blev den nordiske midvinterfest, jul, flyttet fra midvinternætterne (13.-15. januar) til den 25. december, og festen for Jesu fødsel blev samlingspunkt for de eksisterende før-kristne skikke.

Islams foreskrevne fester begrænser sig til to: Id al-kabir ('den store fest') fejres på pilgrimsfærdens tiende dag og samtidig i hele islams verden. Id al-saghir ('den lille fest') fejres ved fastemåneden ramadanens afslutning.

Til de politiske fester hører forskellige nationale og internationale festdage. De markeres ofte med demonstrationer eller møder og er tit officielle fridage. I Danmark markeres fx Danmarks befrielse med lys i vinduerne den 4. maj om aftenen; ligeledes markeres grundlovsdag den 5. juni, og kongefamiliens fødselsdage. Disse festdage er årligt tilbagevendende i modsætning til jubilæer, som fx 50-året for besættelsestidens ophør (1995) eller 200-året for stavnsbåndets ophævelse (1988). Dertil kommer helt lokale jubilæer, der almindeligvis fejres som byfester.

Blandt de internationale festdage kan nævnes 1. maj, som er arbejdernes kampdag, og 8. marts, som er kvindernes.

Livets fester

Ethvert individs livsforløb falder i afgrænsede faser, og markeringen af overgangen mellem dem udtrykkes rituelt og/eller festligt (se overgangsriter). Det gælder både den nyfødtes indgang, markeret i forbindelse med fødsel (se barselsskikke) og dåb, og den gamles udgang af familien, markeret i forbindelse med begravelse. Ind imellem disse ekstremer fejres de unges kønsmodning ved puberteten, i Danmark markeret med konfirmationen. Grundlæggelsen af en ny familie ved ægteskab bliver fejret i forbindelse med brylluppet. Det trækker traditionelt flere fester med sig, inden brylluppet forlovelse og polterabend, efter brylluppet bryllupsdagene (fx sølvbryllup), forudsat at ægteskabet holder. Fødselsdagen er den eneste af livsfesterne, der fejres hvert år hele livet igennem.

Andre festtyper

Fester kan desuden have en anledning, der er skabt ud fra en større eller mindre gruppes behov for at markere sig som gruppe eller ud fra dens ønske om sammenhold. Det kan være foreningsfester af enhver art: sports-, grundejer- eller haveforeningsfester. Det kan være unge, der udgør en gruppe i forbindelse med deres uddannelse: skole-, rus- eller kollegiefester. Eller det kan være en arbejdsplads, hvor initiativet både kan komme fra ledelsen med henblik på at skabe en bestemt kultur og fra de ansatte, der på denne måde ønsker at markere deres sammenhold; herunder hører også årets julefrokost (se også arbejdsgilder). Eksamen eller jubilæum på arbejdspladsen kan ligeledes give anledning til fest. Endelig er der de fester, som ikke har en speciel anledning. Se også mærkedage og skik og brug.

Læs også om fest i Symbolleksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

© Dette billede må du ...

Fest. Den buddhistiske nytårsfest Losar falder i februar-marts måned omkring nymåne og varer i flere dage. Man hænger små flag med bønner op og går derefter i optog, hvor der bl.a. kastes med ristet bygmel. Festen fejres også i klostrene og senere privat i hjemmene. Her i en tibetansk bydel i Kathmandu, Nepal. Th. ses en stupa.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
30/11/2012
Oprindelige forfattere
BSH
30/01/2009
Kofod
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki