Prater er en park i den østlige del af Wien, som bl.a. rummer fodboldstadion, galopbane, jagtpavillon foruden en forlystelsespark.
Prater, der er ca. 6 km2 stort, nævnes allerede i 1162 som kejserlig ejendom. Området blev åbnet for publikum af kejser Josef 2. i 1766. I løbet af 1800-tallet opstod forlystelsesparken Volks- eller Wurstelprater i den vestlige del af Prater, hvis vartegn er et 64 meter højt pariserhjul, Riesenrad, bygget i 1897 af den engelske ingeniør Walter Bassett (1864–1907).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.