Dart.

.

Dart er et pilespil af engelsk oprindelse. Spillet udviklede sig i 1900-tallet fra værtshustidsfordriv til en anerkendt sportsgren. Hver spiller kaster en serie på tre pile mod en skive med 62 forskellige scoringsmuligheder.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer via engelsk dart fra middelalderlatin dardus 'spyd', måske af germansk oprindelse.

Dart spilles i mange varianter; i en udbredt form trækkes den opnåede score fra startscoren 301, og det gælder om at opnå præcis nul så hurtigt som muligt, idet der skal afsluttes med en såkaldt dobbeltscore.

Dansk Dart Union har 1974 medlemmer (2006) i 90 foreninger. Bedste sportslige resultat var sølvmedaljer ved VM i Australien 2005; Per Laursen i single og Per Laursen og Brian Sørensen i double.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig