Martingale-systemet, system til brug i roulettespil. Systemet spilles på roulettens lige chancer, rød-sort, lige-ulige. Hvis man taber, fordobler man indsatsen i næste spil; vinder man, begynder man forfra med laveste indsats.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet martingale kommer via engelsk fra fransk martingale.
I teorien er systemet ufejlbarligt, men ved mange tab i træk bliver indsatsen så stor, at spilleren ikke har råd til den, eller den vokser over kasinoets tilladte maksimumindsats.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.