russisk roulette, makabert hasardspil, ifølge traditionen skabt af fattige russiske bønder. I en tromlerevolver lægges en patron i et af de seks kamre, og deltagerne skiftes til at dreje tromlen vilkårligt for derefter at sætte løbet til tindingen og trykke af. Den, der får kuglen gennem hovedet, har tabt, hvorefter de øvrige deler hans ejendom. Udtrykket anvendes i overført betydning om et hårrejsende og risikabelt forehavende.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki