spillekort

spillekort, firkantede papstykker, der er påført billeder og symboler til brug ved kortspil. Spillekortenes oprindelse er uvis. Muligvis fremstillede kineserne spillekort efter at have opfundet papiret, men der er ingen sikre holdepunkter for det eller for, at spillekort blev bragt til Europa fra Asien. Det er således muligt, at spillekort, der i Europa er nævnt på skrift allerede i 1377, er en europæisk opfindelse.

De første spillekort fra Italien var opdelt i sværd, bægre, mønter og køller symboliserende hhv. adelen, gejstligheden, borgerne og bønderne, og først i 1400-t. skabtes i Frankrig de i dag kendte farver spar (adelens lansespids), hjerter (kirkens kærlighedssymbol), ruder (borgerens (soldatens) lansespids) og klør (bondens kløver). Mange andre symboler har været anvendt; i dag spilles fx spillet jass i Schweiz med bjælder, skjolde, roser og agern. Oprindelig var spillekort kostbar og håndmalet luksus for adelen, men med bogtrykkerkunstens gennembrud blev de hvermandseje.

Antallet af kort har varieret; således var der i lang tid fire billedkort: bonde (knægt), ridder, dame og konge, hvor ridderen i værdi var placeret mellem damen og bonden; i fx et sæt tarotkort er der tilføjet 22 særlige trumfer. Nu består et almindeligt sæt spillekort af 52 kort, evt. med tilføjelse af en eller to jokere. I visse kortspil fjernes nogle kort; således benyttes kun 40 kort i l'hombre og 32 i skat.

Indtil midten af 1800-t. var billedkortene i fuld figur; herefter blev underkroppen fjernet og erstattet af identisk hoved og overkrop vendt på hovedet, og næsten samtidig forsynedes spillekortene med nummerering i kanten af kortene.