Fra den årlige drageflyvning i Dyrehaven, nord for København.

.

En drage er en konstruktion af lette flader, som holdes svævende ved vindens tryk. Dragen er tøjret til jorden, oftest til et menneske, når den flyver. Mest udbredt er den lette korsdrage af rombeform med lang hale, men der findes mange varianter, bl.a. de haleløse kassedrager.

Faktaboks

Etymologi
Ordet drage kommer af middelnedertysk drake, af latin draco 'slange, drage', græsk drakon, egentlig 'den skarptseende, stiftstirrende'.

Dragernes historie

Drager kendtes i Kina før år 0 og i Japan og Korea ca. 500 år efter; i Europa var de udbredt i 1600-tallet som legetøj for børn.

Benjamin Franklin opfandt lynaflederen i 1752 efter et forsøg, hvor han sendte en drage op i en tordensky.

I 1800-tallet eksperimenterede opfindere på begge sider af Atlanten med nye dragetyper, beregnet til bl.a. meteorologiske målinger, militære observationer og luftfotografering. Disse drageeksperimenter blev en del af grundlaget for udviklingen af flyvemaskinen.

Dragebygning og flyvning i Danmark

I Danmark var bygning af og leg med drager fortrinsvis forbeholdt børn, indtil arkitekten Poul Henningsen med PHs dragebog (1955) gjorde det legitimt også for voksne at dyrke denne sport.

Der afholdes adskillige dragefestivaler, bl.a. på Eremitagesletten nord for København.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig