Antipodist, fodjonglør, artist, der balancerer og jonglerer med store genstande som tønder, borde og figurer, mens han ligger på ryggen. Antipodisten ligger på et skråt leje med hænderne fri til samtidig jonglering. Hvis han med fødderne jonglerer med personer, kaldes nummeret ikariske lege. Se cirkus.