sanglege

Sanglege, traditionelle danse eller lege med tekst, der synges af deltagerne. Oftest er én eller nogle få hovedpersoner i legen i samspil med den øvrige gruppe. Hovedpersonerne udvælges først ved brug af tælleremser, men ofte sker udvælgelsen derefter som en del af sanglegsforløbet.

Den tidligste kendte omtale af sanglege i Danmark er fra 1688, men genren stammer formentlig fra middelalderen. Frem til slutningen af 1800-t. var sanglege en vigtig samlende aktivitet inden for ungdomslavet (de konfirmerede, men endnu ikke gifte); derigennem fik de unge mulighed for at have både følelsesmæssig og kropslig kontakt imellem kønnene under regelfæstede former, og mange af teksterne afspejler denne funktion. Af de mere end 150 sanglegstyper, der da var i brug, havde flertallet paralleller i de andre nordiske lande, og mange kendtes også i det øvrige Europa. Der findes et stort antal individuelle sanglegsmelodier, men en særlig melodiform, der også kendes fra remsesangen, kan findes i mange sanglege, fx i den kendte form af Bro Bro Brille.

I 1900-t. er sanglege primært blevet en børnetradition såvel i byerne som på landet. Mange af de ældre sanglegstyper er gledet ud og erstattet af nye. I indremissionske kredse, der tog afstand fra baller og dans i almindelighed, brugtes sanglege blandt de unge helt frem til 1960'erne, og der skabtes her mange særlige sanglegstyper. Fra begyndelsen af 1900-t. er sanglege desuden blevet taget op som pædagogisk redskab af gymnastikbevægelsen, højskolen og siden af skolen.

Inden for børnekulturen er sanglegstraditionen i samme periode trængt stærkt tilbage, så kun ganske få sanglegstyper i dag findes i aktiv brug. Tilbagegangen kan formentlig bl.a. tilskrives fremkomsten af klappesangstraditionen omkring 1970. Klappesangen, der kan opfattes som afløser for eller nyudvikling af sanglege, adskiller sig fra disse, ved at legen sker på stedet, og ved at kropsbevægelsen stort set er begrænset til håndklap mod egne eller medlegendes hænder i bestemte klappemønstre. Klappesange kan leges af to, der står over for hinanden, eller af flere, der står i kreds; de har ingen hovedpersoner, og alle udfører de samme bevægelser. Enkelte klappesange har overtaget tekster og melodier fra almindelige traditionelle børnesange, men de fleste er nyskabelser, ofte med internationale paralleller, og der sker en stadig fornyelse. Se også børnesang og leg.