Schloss Johannisberg, tysk vinslot i delstaten Hessen i Rheingau-distriktet. Det ligger malerisk på en af de stejleste, sydvendte skråninger ned mod Rhinen. Vinmarkerne udgør 35 ha.
Omkring år 1100 blev der på stedet bygget et benediktinerkloster, som i 1801 blev sekulariseret. I forbindelse med Wienerkongressen 1814-15 skænkede den østrigske kejser godset til sin kansler, fyrst Klemens von Metternich, i hvis slægt det er blevet nedarvet. I forbindelse med 2. Verdenskrigs afslutning blev slotsbygningerne totalt udbombet, men er siden genopført,
Viser 1-1 af 1
Især i RHEINGAU anvendes for særligt udsøgte vine (Riesling) betegnelsen CABINET-VINE (ofte skrevet Kabinett).Udtrykket siges at stamme fra gamle dage, hvor ejeren henlagde særlig gode vine til eget brug i et særligt indrettet rum, kaldet Cabinet. På Schloss Johannisberg angiver de farvede kapsler("lack"=segl-lak) rangfølgen.Lavest er den GULE, "Gelblack" = Qualitätswein,Derefter følger den RØDE, "ROTLACK" for Kabinett. Så kommer den GRØNNE, "Grünlack" for Spätlese, efterfulgt af SØLV,"Silberlack" for Erstes Gewächs. Den LYSERØDE, "Rosalack"for Auslese, den LYSERØDE-GYLDNE, "Rosa-Goldlack" for Beerenauslese. Næstøverst er guldkapslen "Goldlack" for Trockenbeerenauslese og allerøverst,HIMMELBLÅ, "Himmelblaulack" for Eiswein-Beerenauslese.
Viser 1-1 af 1
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki