Fuglsang. Etiket til Fuglsang Pilsner med bl.a. en syngende fugl, der har været bryggeriets kendemærke siden grundlæggelsen.

.

Fuglsang, Bryggeriet S.C. Fuglsang A/S, grundlagt i Haderslev i 1865 af Søren Christian Fuglsang som bayersk ølbryggeri og maltfabrik (Sophus Fuglsang Export-Maltfabrik). I dag er virksomhederne adskilt, men ejes begge af Conrad og Sophus Fuglsangs Fond.

Fuglsang er kendt for sin pilsner, Golden Bird (undergæret stærkøl 5,9% vol. alkohol), Bock Øl (lys tyskinspireret Bockbier 7,6% vol. alkohol), samt den ufiltrerede undergærede all-malt-øl Fønix (5,4% vol. alkohol). Bryggeriet fremstiller ti forskellige sodavand, bl.a. Chabeso, der er blevet markedsført siden 1929.

Maltfabrikken eksporterer til store dele af verden, bl.a. til Skandinavien, Nordtyskland, de baltiske lande og en del oversøiske lande, der ikke har klimatiske betingelser for dyrkning af byg.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig