Château Smith Haut Lafitte,

fransk vinslot i Bordeaux-området, i distriktet Graves i kommunen Martillac. Arealet omfatter 67 ha for den røde vin, hvor druesammensætningen er 55% cabernet sauvignon, 35% merlot, 9% cabernet franc og 1% petit verdot. Med hensyn til den hvide vin er arealet på 11 ha, og druesammensætningen er 90% sauvignon blanc, 5% sauvignon gris og 5% sémillon.

I henimod 50 år har vinfirmaet Louis Eschenauer i Bordeaux ejet domænet for i 1990 at sælge det til ægteparret Cathiard, som har udvidet aktiviteterne med hotel-og restaurationsvirksomhed og i tilslutning hertil et spabad, kaldet "Les sources de Caudalie".

Andenvinen kaldes "Les Hauts de Smith".

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig