Den tørstige mand, 1900. Danmarks måske ældste og stadig brugte reklameplakat.

.

Emaljeskilt fra Tuborg.

.

Tuborg Julebryg er blevet produceret siden 1981.

.

Tuborg, Varemærke i Carlsberg-gruppen. Navnet stammer fra landstedet Thuesborg, opført ca. 1690 af Jonas Nielsen Thue i Hellerup.

En række finansmænd med C.F. Tietgen og Philip W. Heyman som de væsentligste aktører stiftede d. 13 maj 1873 aktieselskabet Tuborgs Fabrikker (navnet ændret i 1935 til Tuborgs bryggerier), for at udnytte en grund med et havneanlæg anlagt af H.P. Prior 1869-1872. Ideen var at eksportere øl til oversøiske pladser og importere gødning herfra. Derfor blev der anlagt en svovlsyrefabrik, glasværk og eksportbryggeri.

Eksporten slog fejl, Tuborg begyndte derfor salg til hjemmemarkedet. Bryggeriet havde et fortrin fremfor andre bryggerier på markedet, at man solgte øl tappet på flaske direkte til ølhandlerne, alle andre øl på markedet blev tappet hos små selvstændige erhversdrivende, derved havde Tuborg en bedre kontrol med produktet.

Philip W. Heymann (1837-1893) og efterfølgeren som adm. direktør Benny Dessau (1868-1937) var nytænkende i markedsføring: Tuborgvognene blev i 1881 forsynet med en karakteristisk paraply. Tuborgflasken som udsigtstårn var Tuborgs bidrag til Den Nordiske Industri- landbrugs- og Kunstudstilling i 1888. Plakatkonkurrencen år 1900, der førte udsendelsen af plakaten: Den tørstige mand samme år, Navngivning af Tuborgs produkter som Rød og Grøn i 1932.

Tuborg introducerede 1880 pilsner (Grøn Tuborg) og fra 1895 Guld Tuborg, fra 1891 produceres mineralvand, hvor Tuborg Squash kom på markedet i 1936.

I 1931 stiftedes Tuborgfondet der støtter samfundsgavnlige initiativer især inden for erhvervslivet.

Tuborgs Fabrikker A/S indgik i 1894 i De Forende Bryggerier (DFB) og Tuborgs adm. direktør Benny Dessau fra 1893, blev direktør for ikoncernen i 1899. han satte straks omfattende ratinaliseringer til værks, der førte til, at DFB med Tuborg indgik i intens konkurrence med Carlsberg.

Han var initiativtageren sammen med Gl. Carlsbergs direktør S.A. van der Aa Kühle til samarbejdsaftalen i 1903, der førte til fusionen i 1969. Fra 1979 bryggedes Tuborg også i Jylland på Fredericia Bryggeri. I 1996 indstilledes driften på Tuborg i Hellerup, og området blev udviklet til en ny bydel med mondæne boliger, erhvershovedsæder, skole, indkøbscenter og lystbådehavn. Det oprindelige Tuborg blev nedrevet med udtagelse af markante bygninger der nu nu anvendtes til andre formål, bl.a. Experimentarium.

Uden for Danmark er Tuborg velkendt gennem eksport, og lokalproduktion; især på de Østeuropæiske markeder står Tuborg mærket stærkt. 2000 er Tuborg repræsenteret på 104 markeder verden over, primært med Guld Tuborg.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig