Plato er en enhed i ølbrygning, der udtrykker procent ekstrakt i ølurt eller øl. Plato angives som vægtprocent (%P), dvs. gram ekstrakt per 100 gram ølurt eller øl. Enheden blev defineret i 1900 af den tyske kemiker Fritz Plato (1858-1938) som en forbedring af den tilsvarende enhed Balling.

Plato måles enten direkte ved 20°C med et sakkarimeter (hydrometer) eller et refraktometer eller ved at måle vægtfylden og slå Plato op i en sukkertabel. Sukkertabellen viser sammenhængen mellem vægtfylden (kg/l) og tilsvarende Plato af opløsninger af sukkerarten sakkarose i vand ved 20°C.

Ølurtens styrke i Balling og senere Plato var tidligere brugt som beskatningsgrundlag for øl i Danmark.

Undertiden ses også %P angivet som °P.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig