Foreningen af Danske Vinavlere, interesseforening stiftet i 1993. Blandt de over 1300 medlemmer (2014) er både hobbyvinavlere (der udgør lange de fleste) og erhvervsvinavlere; sidstnævnte er underlagt de officielle retningslinjer om vinfremstilling i EU og Danmark.

Foreningen arrangerer bl.a. den årlige Dansk Vindag den anden lørdag i september, hvor der holdes åbent hus i vingårdene rundt omkring i landet, samt det ligeledes årlige Dansk Vinskue, hvor medlemmernes vin kan blive bedømt af professionelle vinsmagere; der uddeles medaljer for de bedste danske vine inden for forskellige kategorier, og man kårer 'Årets vinbonde'.

Foreningen af Danske Vinavleres hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig