Marokko - vin, Fra 55.000 ha i 1956 er landets vinareal i 1990'erne faldet til 13.000 ha, der giver et årligt udbytte på ca. 50 mio. flasker. De fleste vine er flade og tunge og mangler friskhed. 85% er rødvine, 10% rosé eller vin gris, og 5% er hvidvine, som alle fremstilles af typiske sydfranske druesorter. Marokko har efter fransk forbillede indført et kontrolsystem, AOG, appellation d'origine garantie. Staten styrer omkring 75% af al vinavl og -handel.

Læs mere om Marokko.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig