aperitif
Af /Public Domain, via Flickr.
Licens: CC BY 2.0

En aperitif er en drik, der nydes før måltidet for at stimulere appetitten (modsat en digestif, der nydes efter). Man spiser typisk snacks til en aperitif, det være sig nødder, oliven og brød eller små anretninger, hors d'oeuvre.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer af fransk apéritif, der er en afledning af latin aperire 'åbne, begynde'.

Almindelige aperitiffer

Cocktails og longdrinks med stærk spiritus er almindelige som aperitiffer, det være sig en dry martini, en manhattan eller en gin & tonic. Traditionen er primært amerikansk, men er blevet almindelig i det meste af især den vestlige verden fra omkring 1980'erne.

I Europa drak man traditionelt hedvine som sherry og portvin eller vinbaserede drikke som vermouth og Campari. Champagne og andre mousserende vine samt de hvidvine og rosévine, der skal ledsage forretten, anvendes også som aperitiffer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig