Vinhøst i Provence. En rutineret drueplukker kan klare op til 2 t druer om dagen, men på stejle skråninger er udbyttet højst 500 kg. De store krav til indkvartering og bespisning af plukkerne har sammen med mangel på arbejdskraft ført til betydelige ændringer; siden 1960'erne er maskinhøst indført på de fleste flade arealer. En enkelt høstmaskine erstatter flere hundrede plukkere.

.

Man ser stadig roser i vinmarker; tidligere brugte man disse roser for i tide at kunne stoppe et angreb af meldug i vinen, da roser er mere følsomme over for meldug. Foto fra ca. 2000.

.

Frankrig er ubestridt verdens førende vinland, og det er franske druesorter og metoder, der efterlignes i alle nyere vinlande.

AOC-systemet

Mere end 2000 års erfaring og eksperimenter med vinavl er baggrunden for det franske AOC-system, der blev indført i 1935. Appellation d'origine contrôlée er baseret på den opfattelse, at den geografiske oprindelse og jordbunden er af afgørende betydning for vinens karakter og type. Den franske vinlov er den strengeste i verden og har præcise regler for jordbund, vinstokke og beskæring, alkoholindhold og høstudbytte. Det er de klassiske vindistrikter Bordeaux, Bourgogne, Champagne, Rhône, Alsace og Loire, der har gjort franske vine berømte.

Andre vinlande har efterlignet det franske AOC-system, men Frankrig er det eneste land, der også har klassifikationer, hvor de bedste vingårde og slotte i visse distrikter er optaget i officielle ranglister, Grand Cru eller Grand Cru Classé.

Markedsandele

Trods en position som det vigtigste vinland i verden, har Frankrigs position været mindre fremtrædende de senere år, og markedsandelene har i mange lande været vigende (i Danmark faldende fra 40% i 2000 til 24% i 2004). Det har medført økonomisk krise blandt mange producenter af mere beskedne kvaliteter og stats- og EU-støttede braklægninger af mange vinmarker for at imødegå overproduktion af billige bordvine. I den anden ende af spektret har der aldrig været større efterspørgsel og højere priser på de mest eksklusive vine fra Bordeaux, Bourgogne og Rhône.

Forbrug

Franskmandens forbrug af vin er efter 2. Verdenskrig faldet fra 120 liter til 65 liter i 1995. Vin var tidligere den eneste og den naturlige drik på landet, som alle voksede op med, og som selv de mindste børn drak, blandet med vand, som det stadig er skik med jævnere vine. Når der er sket et fald i forbruget, skyldes det bl.a., at der produceres mindre, samt at vin blandt især de unge er erstattet af cola og andre former for sodavand. I de større byer har franskmanden fået et mere køligt forhold til vin og drikker mindre, men bedre. 40% af al fransk vin har nu AOC, mens den jævne bordvin, vin de table, er nede på 17%. En tilsvarende mængde anvendes til destillering af bl.a. cognac og armagnac. Af de franske vine er 1/3 hvide, og 2/3 er røde eller rosé.

Vin er en naturlig del af fransk kultur, og den lokale gastronomi passer altid til de lokale vine, som franskmændene oftest selv drikker. 47% af de franske vinbønder er tilsluttet et af de over 10.000 kooperativer, der især i Sydfrankrig dominerer hele det lokale liv.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig