Bitter, spiritus tilsat krydderier og/eller urter, der giver en bittert smagende, men ofte aromatisk drik. Bitter blev oprindelig fremstillet som en drik med medicinske, opkvikkende egenskaber og kaldtes også eliksir. Der skelnes mellem helbittere, der har en stærk, undertiden kras smag, og halvbittere, der normalt er sødere og federe.

I Danmark fremstilles hen ved 100 mærker, hvortil kommer ca. 1000 registrerede lokale bitterrecepter. Hjemmelavet bitter kaldes også for kryddersnaps. Især har Vendsyssel bidraget; her kaldes bitter for "bjesk". Anvendte smagsstoffer er bl.a. anis, angelikarod, dild, enebær, ensianrod, kanel, kardemomme, kommen, malurt, nellike og peber.

Bitter kendes i mange varianter i hele Europa og enkelte andre steder i verden. Se også brændevin, snaps, kryddersnaps og likør.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig